Som vi i det foranstående er blevet kendt med, er jordens menneskehed opdelt i nationer eller stater. Da nævnte menneskehed endnu er ufærdig eller ufuldkommen, er disse stater befolket med ufærdige mennesker, hvilket igen vil sige: mennesker, der endnu har dyriske anlæg og mere eller mindre har begyndende menneskelige anlæg. Da de menneskelige anlæg hos det store flertal af menneskene endnu er meget spæde, medens de dyriske anlæg, i kraft af deres tusindårige tradition og tilknytning til væsenerne, er stærkt førende i menneskenes væremåde, bliver de af disse mennesker bestående nationer eller stater således i tilsvarende grad dyriske i deres manifestationer eller væremåde. Den virkelige menneskelige væremådes love og traditioner, som er tilført dem og ledet af verdensgenløserne, kan menneskene endnu slet ikke leve op til. Staterne stikker ikke sværdet i skeden, skønt de igennem deres religioner får at vide, at alle de som tage ved sværd, skulle selv omkomme ved sværd. (Matt. 26,52). Det er heller ikke blevet almengældende, at de elsker deres fjender og velsigner dem, som forbander dem. (Se Matt. 5,44.) Af de syv gange halvfjerdsindstyve gange syv gange, man skal tilgive sin næste (Matt. 18,22) har mange endog svært ved at tilgive blot én gang.