Igennem symbol nr. 16 blev vi kendt med, at det levende væsen udgør et ophav og center for udløsning af bevægelse. Igennem symbol nr. 15 blev vi kendt med loven for bevægelse, der bevirker, at ingen bevægelse kan gå i lige linje og som følge heraf må gå tilbage til sit ophav, således som det er vist på symbol nr. 16 (Evighedslegemet). Med denne udsendelse af bevægelse danner væsenet sin væremåde. Det befordrer med den sine manifestationer eller skabelser og kommer derved til at danne sit forhold til andre levende væsener. Da disse også udsender bevægelse i form af væremåde, manifestation og skabelse, opstår der en reaktion af disse to væsensparters bevægelsers berøring med hinanden. Denne reaktion udgør væsenets livsoplevelse, der igen er det samme som dets "skæbne". Denne reaktion eller skæbne kan mere eller mindre blive til krig med omgivelserne, blive til lidelse og smerte, blive til mørke eller et større eller mindre ubehag såvel som til et større eller mindre behag, livsglæde og velvære, blive til kulmination af lys, alt efter den grundenergikombination væsenets bevidsthed i de givne situationer fremtræder i.