Det Evige Verdensbillede, bog 2
Reinkarnation, kredsløb og årstider
Symbol nr. 17
1.  Hvorledes Guds skabelse af "mennesket i sit billede" forekommer
Som vi allerede igennem det foranstående er blevet bekendt med, er det levende væsens nuværende fysiske jordliv ikke det eneste jordliv, det har oplevet. Rent bortset fra, at væsenet senere i udviklingen kommer til at opleve udødeligheden med sine egne sanser som en realistisk kendsgerning, kan vi ved iagttagelse af det samme væsens bevidsthed, evner og anlæg, således som de forekommer i det almene menneske, se, at disse foreteelser er noget ufærdigt. Det er heller ikke vanskeligt at se, at alle mennesker ikke er lige ufærdige. Men for at kunne bedømme de levende væseners ufærdige tilstand, må man først gøre sig klart, hvordan den færdige tilstand kendetegner sig. Vi hører om denne færdige tilstand, der altså er målet for de levende væseners udvikling i henhold til Bibelen. Den udtrykker således det kosmiske formål med de levende væseners udvikling i kraft af de bibelske ord: "Lader os gøre et menneske i vort billede efter vor lignelse". Vi har yderligere fået underbygget den guddommelige plans virkeliggørelse igennem den proces, der som fysisk kendsgerning kan iagttages som det, vi kalder "udvikling". Man kan ikke leve i den daglige tilværelse uden at gøre erfaringer. Erfaringer er viden. En stadig opsummering af erfaringer i bevidstheden befordrer vækst af mentalitet, der igen er det samme som udvikling. Ny viden udvikler nye interesser, og nye interesser befordrer nye skabelser, nye skabelser befordrer udvikling af skabeevnen og livsoplevelsesevnen. Derved befordres væsenet fra lavere til højere og højere former for livsoplevelse.
Symbol af Martinus
Symbol 17
Reinkarnation, kredsløb og årstider
Forrige