Vi har allerede i det foranstående fået et første indblik i verdensaltet, der viser os de levende væseners dobbeltprincip eller samtidige fremtræden som makrovæsen og mikrovæsen. I kraft af dette princip bliver alle eksisterende levende væsener og dermed verdensaltet synligt som en uadskillelig enhed. Da denne enhed således består af levende væsener, bliver det til kendsgerning, at den er levende, og at der, som vi senere skal se, overhovedet ikke findes noget som helst dødt i den. Dette understreges yderligere derved, at der er bevægelse og dermed funktion og skabelse absolut alle vegne i nævnte enhed eller verdensaltets uendelige område, ganske ligegyldigt hvor lille et mikrokosmisk felt eller hvor stort et makrokosmisk område, vi så end måtte udpege til undersøgelse. Der er således bevægelse og dermed forvandling overalt. Da denne bevægelse eller forvandling er identisk med logisk skabelse, eksisterer der således ikke blot bevægelse eller skabelse i denne enhed, men der eksisterer også "bevidsthed". Bevidsthed udgør igen et urokkeligt bevis for et levende ophavs eksistens. Vi skal nu i det følgende påvise verdensaltets identitet som et levende væsen.