I henhold til Livets Bog er det levende væsen et treenigt princip. Det udgør således et "jeg", en "skabeevne" og "det skabte". Ved jeget forstår man her det levende væsens højeste væsenskerne. Dette jeg er "noget", der i sig selv er hævet over al manifestation, eftersom det udgør selve manifestationens ophav og skaber. Det kan derfor absolut ingen analyse have. Hvis vi siger om dette jeg, at det er smukt, det er mindre smukt, det er guddommeligt, eller det er "djævelsk", det er stort, eller det er småt osv., kan disse analyser umuligt være analyser af selve jeget, men derimod kun af noget, jeget har frembragt eller skabt. Jeget eksisterede således før denne skabelse. Det har derfor i sig selv ingen som helst analyse ud over dette, at det eksisterer, og kan derfor kun udgøre "noget, som er".