Grundenergiernes kombinationer og disses virkninger i tilværelsesplanerne afslører endnu en stor kosmisk realitet, nemlig det store kontrastprincip "lyset" og "mørket". Uden dette princip ville ingen som helst form for livsoplevelse kunne finde sted. Al sansning og dermed al livsoplevelse er det samme som en oplevelse af et spil af skiftende variationer af lys og skygge. I dagens klare sollys bliver vi i stand til at sanse de fysiske detaljer i kraft af den skygge, der altid hersker i de områder af detaljerne, der mere eller mindre vender bort fra solen eller lyset. At detaljerne har farve, ændrer ikke deres identitet som lys og skygge. Farverne er kun variationer i lysvirkningerne; men det er ikke blot den fysiske sansning, der beror på lys og skygge. Det gælder i absolut samme grad al åndelig sansning eller oplevelse. Her er lyset i sin kulmination det samme som den kulminerende absolutte kærlighed, ligesom mørket her i sin kulmination er det samme som det absolutte kulminerende had. Al åndelig oplevelse er således også et spil imellem disse former for lys og skygge. Kærligheden bliver således lyset på det mentale eller åndelige plan, hvilket vil sige: i den absolut højeste form for tilværelse. Men ligesom lys og skygge kan danne polaregne, isørkener og dødskulde ved altfor lidt sollys og de hertil svarende altfor store skygger, således kan det åndelige lys og skygge også danne polaregne, isørkener og dødskulde mentalt set. Det er denne mentale dødskulde, der giver sig udslag i krig, mord, drab og terror. Livsoplevelsen både dens åndelige og fysiske side er således et spil imellem lys og skygge. Denne livsoplevelses kvalitet vil altså være afhængig af, hvorledes lys- og skyggekombinationen forekommer i det pågældende væsens mentalitet og væremåde. Væremåden kan altså være dræbende, ligesom polarnattens mørke- og isregioner, og den kan være livgivende ligesom visse troperegioners strålende solskin. Men ligesom for meget lys og varme skaber ørken eller indskrænkning i livsoplevelsen på det fysiske plan, således skaber for lidt solskin og for megen skygge, hvilket her vil sige: for lidt kærlighed og for meget had, også ørken eller indskrænkning i livsoplevelsen på det åndelige plan. Den højeste og mest fuldkomne form for livsoplevelse er således det samme som et harmonisk forhold mellem lys og skygge, hvad enten det er i fysisk eller mental henseende. Hele det levende væsens skæbnedannelse beror udelukkende på evnen til at skabe harmoni mellem lys og mørke. Denne harmoni er mentalt set det samme som den absolutte kærlighed. Kærlighed er således i virkeligheden livets største kunstværk, idet den udgør den totalt kulminerende harmoni mellem sjæleligt og åndeligt lys og skygge.