Som nævnt har bevægelsen også en psykisk form. Medens den fysiske form for bevægelse er en flytning fra sted til sted i fysisk afstand og kan måles i tid, er den psykiske bevægelsesart ikke en bevægelse fra fysisk sted til sted, men derimod en bevægelse fra en tilstand til en anden. Vi ser f.eks. et lille barns forvandling fra barndom til ungdom og fra ungdom til manddom og fra manddom til alderdom. Vi ser også årstidernes forvandling og ligeledes mange andre fysiske tings forvandling. Denne forvandling er også en bevægelse, men den kan ikke måles i meter eller kilometer, for den er ikke en bevægelse fra sted til sted. Men den har andre mærkepæle. Vi kan inddele denne forvandling i grader. Den psykiske forvandling, vi kalder "udvikling", inddeler vi således i grader eller trin. Disse grader eller trin er hver især udtryk for en særlig tilstand. Et væsen kan således stå på et højt udviklingstrin, hvilket vil sige en højt detaljeret logisk tilstand, medens et andet væsen kan stå på et lavt udviklingstrin, hvilket altså vil sige: en mindre detaljeret og mindre logisk tilstand. Disse to væsener kan leve på samme sted, men ikke i samme tilstand. De befinder sig således i en slags afstand i tilstand. Vi ser således her, i kraft af disse to bevægelsesformer, to oplevelsesformer, to oplevelsesmuligheder, nemlig en fysisk og en åndelig. Den fysiske markeres ved afstand, medens den åndelige markeres ved tilstand.