Men hele denne kosmiske viden, denne høje bevidsthedstilstand, som menneskene skal komme til at leve i, ville være højst ufuldkommen eller nytteløs, hvis ikke den sjette grundenergi eksisterede. Denne grundenergi kender vi under begrebet "hukommelse". Hvad denne grundenergi betyder, ses bedst af de tilfælde af "hukommelsestab", som undertiden kan forekomme hos et menneske. Det har da i større eller mindre grad mistet evnen til at vide, hvem det selv er, hvor det hører hjemme, hvor det kommer fra, og hvor det skal hen, hvem dets familie og venner er osv. – Uden hukommelsesenergien ville al oplevelse af fortid være totalt umulig. Væsenet måtte leve i "nuet". Alle oplevelser ville gå i total glemsel, lige så snart de havde passeret nuet. Men derved ville al udvikling være totalt umulig. Intet væsen ville kunne lære noget som helst. Og uden at kunne lære ville al bevidsthedsdannelse, tilegnelse af viden og begavelse være absolut umulig. Grundenergiorganet for hukommelse eller erindring befordrer altså evnen til at genopleve sin egen fortid. Denne fortid udgør således væsenets erindringsplan, der som vi senere skal se, i sin højeste fremtræden opleves som kulminerende velbehag, hvorfor vi også udtrykker det ved begrebet "salighedsplanet" eller "salighedsriget".