At naturen virkelig er et levende væsens livsytringer bliver til kendsgerning for den udviklede forsker eller det færdige menneske, der kan se, at hele dette vældige skabelsesocean ikke efterlader nogen som helst skabelse i færdig tilstand, uden at den er til glæde og velsignelse for levende væsener. Er denne væremåde ikke endnu højere end det jordiske menneskes? – En skabelse, der foregår i en så logisk og fuldkommen tilstand, at de jordiske menneskers skabeevne ikke kan stå mål med den, kan ikke være en død tilfældighed. Den kan kun være et fuldkomment væsens, en Guddoms dagsbevidste livsytring og kærlighedsåbenbaring. Hvordan skulle en sådan kærlighedsåbenbaring kunne blive til af sig selv? – Hvordan skulle en sådan hundrede procents logisk skabelse kunne finde sted af sig selv, når menneskene ikke engang kan skabe så fuldkomment, skønt de er dagsbevidste, levende væsener? – Er det mere fantastisk, at vi er mikrovæsener i et makrovæsen end dette, at vor egen kødelige organisme er bolig for myriader af levende væsener? – Ja, er dette ikke netop betingelsen for dens eksistens? – Hvordan skulle vore organer kunne fungere, hvis ikke de var bygget op af levende mikrovæsener? – Hvorfor skulle det ikke være i det store som i det små? – For den, der har øren at høre med, og den der har øjne at se med, er der her meget at høre og se. Og jo før denne guddommelige kosmiske analyse bliver hørt og set som virkelighed, desto bedre.