For at kunne løse livsmysteriet må det jordiske menneske være kommet så langt i udviklingen eller Guds skabelse af det, at dets humanitets- eller næstekærlighedsevne har fået en sådan kapacitet, at det ikke mere nænner at gøre "det onde". Det vil da hellere selv lide, end det vil, at andre skal lide. Det kender ikke mere til vrede eller bitterhed imod nogen. Og med denne humane evnes udvikling begynder en anden evne også at udvikle sig i dets bevidsthed, nemlig "intuitionsevnen". Det er igennem en kombination af denne evne og humanitetsevnen, samt intelligensevnen, at den kosmiske sansning er mulig. Vejen mod lyset, hvilket her vil sige: vejen imod oplysninger om livets mening eller livsmysteriets løsning findes altså ikke i den materialistiske videnskab, hvilken løsning det heller ikke er denne videnskabs mission at påvise.