Da alt det skabte er identisk med bevægelse, er der jo kun jegerne med deres skabeevne og bevægelse til. Af disse foreteelser bliver jegerne med deres skabeevne det primære og bevægelserne det sekundære. Da bevægelsen ikke kan blive til af sig selv, men kun i kraft af et ophav, må jegerne blive dette ophav. Jegerne udløser altså bevægelserne. Denne udløsning af bevægelse er jegernes oplevelse og skabelse af livet. Samme oplevelse består altså dybest set i at skabe. Ved oplevelse modtager væsenerne bevægelsesarter. Ved skabelse afsender de bevægelsesarter. Vi skal senere komme tilbage til at se, hvorledes disse bevægelsesarter, som allerede nævnt, udgør skabelse og skabte ting. Her vil vi holde os til selve bevægelsen, som jo er de skabte tings indre analyse.