At hunger- og mættelsesprincippet således her er en ligeså evig lov, er en ligeså urokkelig livsbetingelse for oplevelse og manifestation eller skabelse, som det er det i den daglige fysiske tilværelse, bliver her til kendsgerning. I kraft af mørkeoplevelses- og lysoplevelsesepokens skiftende natur og væsenernes hertil knyttede hunger- og mættelsesprincip er de levende væseners evige livsoplevelse således urokkeligt garanteret. Der vil absolut ikke kunne eksistere et eneste væsen, som ikke har et evigt liv. Væsenernes evige livsoplevelsesevne befordres og holdes vedlige igennem kulminationsoplevelsen af mørkeepoken og lysepoken. Disse to epoker danner altså tilsammen det livsoplevelsesafsnit, vi har udtrykt som et spiralafsnit eller spiralkredsløb. Hver gang et væsen har gennemlevet et spiralkredsløbs mørke- og lysepoke, begynder det at opleve et nyt spiralkredsløbs mørke- og lysepoke. Men denne oplevelse bliver i princippet en gentagelse af det forudgående og i en hel ny variation. Hver gang et væsen således glider ind i et nyt spiralkredsløb, oplever det hver af dettes seks grundenergiers udfoldelse i en ny variation. Hvis oplevelsen af dette nye spiralkredsløb ikke formede sig i en ny variation, ville samme kredsløb jo ikke danne et spiralkredsløb, men kun et kredsløb. Væsenets oplevelse af et sådant kredsløb ville kun være en passage i en cirkelbane. Men netop fordi variationerne er forskellige i hvert nyt kredsløb, bliver væsenernes passage af et kredsløb ikke en total gentagelse af det samme kredsløb, men en fortsættelse ind i et nyt kredsløb og således fortsættende. Det er denne kredsløbspassagens fortsættelse ind i nye kredsløb, der har bevirket, at vi har udtrykt de fortsættende kredsløb som "spiralkredsløb" og ikke som blot og bar "kredsløb".