Som før nævnt, eksisterer "X1" eller det "noget", der udgør "jeget" i verdensaltets struktur og "jegerne" i de levende væsener, i sig selv som en udelelig enhed. For at lette forståelsen af denne enhed eller det treenige princip eller forståelsen af "X2", i kraft af hvilket denne enhed eksisterer som "de mange", må vi hjælpe os med at symbolisere nævnte princip, da det ikke er tids- og rumdimensionelt, og derfor ligesom de øvrige ikke tids- og rumdimensionelle principper ikke er direkte tilgængeligt for sansning. Hvis vi tænker os "X1" som et lys, og dette lys befinder sig inde i en kugle, i hvis vægge der forekommer små gennemsigtige huller ud til alle sider, vil dette lys kaste en stråle igennem hvert hul. En sådan stråle symboliserer da et "jeg" i det levende væsen. Ligesom det bliver det samme lys, der skinner igennem hvert hul i kuglen, således bliver det også det samme guddommelige "noget", der giver sig til kende igennem ethvert levende væsen som dets "jeg". Det er dette princip, der symboliseres på symbolerne "X1" og "X2". Vi ser her "X1" symboliseret ved en hvid skive og "X2" som en violet skive med et stort hul i midten og mange små huller ude i skivens rand. Hvis vi nu lægger denne violette skive oven på den hvide skive, vil denne altså blive synlig igennem disse huller. Den vil naturligvis gøre sig gældende igennem disse huller i forhold til deres størrelse. Den hvide skives tilsynekomst igennem den store åbning symboliserer her verdensaltets eller Guddommens "jeg", medens dens tilsynekomst igennem de små åbninger i skiven symboliserer "jegerne" i verdensaltets uendelighed af levende væsener. Vi ved, at den hvide skive også eksisterer under den violette skive, og at det der gør, at vi ser den spaltet, udelukkende er den violette skives særlige struktur. Den violette skive symboliserer således det evige princip, der lader det navnløse "noget" komme til syne som det "ene" store væsen og de "mange" små væsener inde i det store væsen, hvilket princip vi allerede tidligere har lært at kende under navnet "livsenhedsprincippet".