35. Symbol nr. 11 symboliserer, som vi nu har set, hele verdensaltet som et levende væsen. Dette levende væsen udgør et makrovæsen, der adskiller sig fra alle andre eksisterende levende væsener derved, at det ikke samtidigt er mikrovæsen i et endnu større makrovæsen, således som tilfældet er med alle andre eksisterende levende væsener. Disse levende væsener kan derfor udelukkende kun eksistere som mikrovæsener i dette gigantmakrovæsen, der udgør verdensaltets helhed. Vi er derfor her kommet i en situation, hvor vi ikke mere kan tage fejl af, hvem der er Guddommen, hvem der er alle levende væseners absolutte eneste og sande ophav, ligesom vi heller ikke her kan tage fejl af, hvem der er gudesønnerne. Vi ser her livsmysteriets store løsning i en så enkel analyse, at vi i kraft af denne kan se, at der ikke eksisterer andre væsener i tilværelsen end disse to livsformer: "Faderen" og "sønnen". Derfor kan ingen som helst af disse sønner udgøre Faderen og således heller ikke være Guddommen. Som følge heraf kan de heller aldrig udgøre det virkelige eller absolutte tilbedelsesobjekt. I en sådan situation kan de kun være en "afgud". Da alle eksisterende levende væsener i deres struktur udgør et makrovæsen for mikrovæsener, og udgør forenede lokalvæsener i den uadskillelige helhed, der udgør Guddommen, ser vi her alle disse makrovæsener som Guddommens samlede "faderbevidsthed". Igennem denne faderbevidsthed udstråler Faderen hele sin gigantiske i alvisdom og alkærlighed styrede almagt således, at ikke en eneste manifestation stor eller lille i noget som helst tilfælde i sit slutfacit kan være andet end til glæde og velsignelse for de mikrovæsener, for hvem han er højeste makrovæsen og dermed rette indstillings- og tilbedelsesobjekt. Da alle levende væsener i verdensaltet er mikrovæsener i ham, kan de ikke undgå enten allerede at leve i eller efterhånden komme til at opleve den kærlighed, glæde og velsignelse, hans slutfacitter altid uundgåeligt befordrer. At alle eksisterende levende væsener foruden at være makrovæsener for deres organismes mikrovæsener og således er indlemmet som organcentre i Guddommens faderbevidsthed betyder ikke, at de er fuldkomne organcentre i faderbevidstheden. Vi ser, at de ufærdige mennesker i stor udstrækning ligefrem saboterer deres egne mikrovæsener i deres organisme ved indtagelse af giftige og organismesaboterende materier eller stoffer, tobak, alkohol og alle de andre livssaboterende pulvere, piller og væsker, som menneskene i så stor udstrækning er forfaldne til. At de herved skaber helvede for deres organismes mikrovæsener og derved selv kommer til at opleve sygdomme og lidelser, har de endnu meget svært ved at forstå. Men det er netop denne manglende forståelse, der viser, at de ikke er i "Guds billede". Dette vil igen sige, at de ikke er nået frem til at være et makrovæsen, der ligesom Guddommen kun kan udløse kærlighed over for sine mikrovæsener. Det er derfor, at Guddommen eller Faderen må skabe menneskene om til at blive i hans billede efter hans lignelse.
      Når vi betragter symbolet som udtryk for Guddommen, så udtrykker den hvide stjerne og de herfra udgående stråler Guddommen eller Faderen, medens de hvide felter og de herfra udgående stråler udtrykker gudesønnerne, hvilket altså vil sige: de levende væsener. De farvede felter udgør altså reaktionerne af mødet mellem Faderens udstråling og sønnernes udstrålinger. Disse reaktioner udgør hele den skabte verden. Der findes således ikke en eneste skabelse, der ikke er et resultat af reaktionen mellem Faderens og sønnens udstråling. De farvede felter viser, hvilken grundenergi reaktionerne er et resultat af. Resultatet er altså et tilværelsesplan for hver grundenergi. Vi ser på symbolet, at farvefeltet symboliserer et kosmisk kredsløb. På symbolet ser vi kun et kredsløb for grundenergiernes passage, men dette kredsløb er kun et enkelt lokalt kredsløb i en uendelig kæde af kredsløb. I senere symboler skal vi komme nærmere ind på disse kredsløb. Både mikrovæsenerne og makrovæsenerne befinder sig i hver sine kredsløb. Vi ser således jorden markeret på en særlig plads i kredsløbet. På farven ser vi, at det er tyngdeenergizonens kulmination, den passerer for tiden. Tyngdeenergizonen er krigszonen eller dyreriget. Stjernefiguren længere fremme skal blot markere det totalt fuldkomne menneskeriges begyndelse. Om tre tusinde år vil menneskeheden i sin kosmiske kredsløbs- eller udviklingspassage have passeret stjernen og være nået ind i det totalt fuldkomne menneskerige, hvor alles psyke eller bevidsthed er befriet fra de sidste rester af deres i dag nedarvede dyriske bevidsthedstendenser. Men livet går videre. Symbolet viser os endnu højere og fuldkomnere verdener, hvor alle er befriet fra primitivitet, uvidenhed, had, krig og forfølgelse, sygdom og nød. Kontakten mellem Faderens udstråling og sønnens udstråling er her absolut kulminerende visdom og kærlighed. Sønnen i Guddommens totale billede kan derfor her absolut kun åbenbare skønhed, velsignelse og glæde.