Vi har her fået et indblik i, at Guddommen er os umådelig nær, idet vi er hans oplevelses- og manifestationsorganer. Vi møder ham således i ethvert levende væsen både i mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos. Vi møder ham ligesåvel i de primitive og mørke væsener som i de højintellektuelle og kærlige væsener. Vi møder ham ligesåvel i det såkaldte "onde" som i det såkaldte "gode". Hvordan skulle Guddommen kunne være en almægtig skaber, hvis han ikke havde kulminerende kærlighedsorganer og organer kulminerende i andre livsbetingende skabelsesprocesser? – Når vor næste således hører med til Guddommens oplevelses- og manifestationsredskaber, er det ikke så mærkeligt, at Kristus udtrykte, at "al lovens fylde" er det ene store bud: "Du skal elske Herren din Gud over alle ting og din næste som dig selv". Hvad vi gør imod vor næste, gør vi imod Gud. Hvad vi gør imod Gud, gør vi mod os selv, eftersom hele vor skæbne udelukkende er baseret på vort forhold til Gud.