Da væsenerne kun havde en meget elementær, intellektuel begavelse, ville de umuligt kunne være blevet hjulpet ved en hundrede procents kosmisk videnskab. Denne videnskab måtte derfor af verdensgenløserne tillempes, ikke som en virkelig kontrollerbar, eksakt kosmisk videnskab, men derimod som forestillinger, der, om end de opfattedes af tilhængerne som bogstavelige, dog kun var symboler på eller lignelser af brudstykker af den virkelige sandhed. At disse symboler og forestillinger stadigt måtte ændres igennem nye verdensgenløsere til fordel for nye forestillinger og opfattelser alt eftersom tilhængerne voksede frem i erfaringer, viden og humanitet, er selvfølgeligt. Og således nåede menneskeheden frem til livets højeste vejledende forestillinger i religion, kulminerende i Kristi udødelige idealer, der bunder ud i livslovens urokkelige påbud: "Du skal elske Herren din Gud over alle ting og din næste som dig selv". Et højere moralsk påbud kan umuligt gives, fordi en væremåde kan ikke være mere guddommelig. Det er netop denne væremåde, der er "Guds billede" i hvis "lignelse" mennesket skabes. Men disse høje idealer er også kun tilpasset for mennesker, der endnu beherskes af det religiøse instinkt, mennesker, der endnu kan tro blindt uden nogen som helst trang til eller hunger efter nogen intellektuel udredning eller virkelig, logisk begrundelse, når blot de pågældende idealer er givet af autoriteter. Dette er barneprincippets indstilling til forældreprincippet eller det ufærdige menneskes indstilling til verdensgenløsningsprincippet.