Da hele det for sanserne tilgængelige verdensalt består af bevægelse, forandring og skabelse, kan intet som helst blive ved med at være i samme tilstand, alt er under forvandling og dermed permanent i bevægelse. Absolut ubevægelighed findes således ikke uden i de levende væseners evige, uforanderlige og dermed udødelige jeg, som netop derved udgør livets absolut eneste eksisterende "faste punkt", ikke et "skabt" fast punkt, men derimod et fast punkt der har den enestående egenskab at være uløseligt forbundet med to andre evige realiteter eller principper, med hvilke det udgør en udelelig enhed, ved hvilket det opfylder netop de tre betingelser, der kræves, for at det evigt kan fremtræde som et levende væsen. Da der ikke eksisterer nogen som helst anden form for fast punkt, idet hele det uendelige verdensrum udelukkende består af skabte ting, der er det samme som bevægelseskombinationer, og alt således er bevægelse, bliver det her til kendsgerning for den udviklede forsker, at ingen som helst realistisk eller absolut død kan eksistere. Der findes således absolut ikke andet end selve livet og det, der oplever og skaber livet. Livet er således identisk med bevægelse. Bevægelse er jegets liv. Uden bevægelse ville jeget ikke have noget liv, og der ville ikke kunne eksistere noget som helst levende væsen, ja, Gud ville heller ikke have noget liv. Men til gengæld, hvis jeget eller Gud ikke eksisterede, ville der absolut heller ikke eksistere nogen som helst bevægelse og dermed ingen som helst skabelse eller livsoplevelse. Et virkeligt "intet" ville eksistere der, hvor det evige liv i dag, som Guds ånd over vandene befordrer adgangen til det evige lys i Guddommens strålevæld.