Da dette "noget" er absolut "stilhed", kan det i sig selv ikke være "levende". Det, der gør dette "noget" "levende", er dets urokkelige tilknytning til de to principper "X2" og "X3". Igennem de tre "X'ers" permanente eller evigt eksisterende tilstand som en uadskillelig enhed, fremtræder denne enhed som "et levende væsen". Da alle eksisterende levende væsener i verdensaltet er identiske med denne af de tre "X'er" bestående levende treenighed, bliver det her synligt, at de alle er absolut evige eller udødelige. De kan således aldrig nogensinde have begyndt og vil aldrig nogensinde kunne komme til at ophøre. Der eksisterer absolut ikke noget som helst i verdensaltet, der kan adskille de her nævnte tre "X'er" fra hverandre, hverken i den ene store struktur eller i de mange små strukturer, som udtrykker de levende væsener. Da manifestation og oplevelse af liv udelukkende betinges af den nævnte treenighed, vil der ingen som helst mulighed være for liv og dermed for oplevelse og skabelse, hvis der havde været en tid, hvor denne treenighed ikke eksisterede. Uden et "jeg", uden en organisme og uden oplevelse og skabelse vil der kun kunne eksistere et absolut "intet" der, hvor verdensaltets umådelige ocean af oplevelse og skabelse i dag eksisterer som et strålende evigt liv, hvis grundtone er kulminerende intellektualiseret følelse, der igen er det samme som kulminerende kærlighed.