Det Evige Verdensbillede, bog 1
2.  Ligesom det levende væsens organisme ikke kan eksistere uden et "jeg", således kan den ydre verden heller ikke eksistere uden et "jeg" eller "noget, som er"
Ligesom jegets oplevelses- og manifestationsstruktur ikke kunne eksistere uden et jeg, således kan den ydre verden heller ikke eksistere uden det samme guddommelige "noget", som udgør jeget i alle levende væsener. Det levende væsens livsoplevelse, manifestation og den ydre verden med dens levende væsener, materie eller stof er således urokkeligt livsbetingende for hinanden. Ligesom det usynlige jeg manifesterer sig igennem sine organismer eller legemer, således ser vi også, at den ydre verden manifesterer sig igennem organer, legemer, strukturer osv. Men når den ydre verden således åbenbarer logisk manifestation eller skabelse, bliver det her synligt, at der bag denne skabelse må eksistere begær, ønske, forstand og vilje og dermed et levende "noget, som er" bag den ydre verden.
Symbol af Martinus
Symbol 7
Livsenhedsprincippet