Vi har også set, at ingen som helst af disse bevægelsesarter kan være sit eget ophav. De må alle udgå fra et levende væsen, hvad enten de er mellem-, mikro- eller makrokosmiske bevægelser eller energier, eller de er funktioner i de levende væseners organismer, eller i naturens mangfoldige skabelsesprocesser eller i stjernernes bevægelser i det evige rum. De er alle uden undtagelse udgået fra levende ophav. Hvordan skulle de ellers blive til? – Hvis de ikke er udgået fra levende ophav, måtte de have et ophav, der var hundrede procent identisk med døden.