Det Evige Verdensbillede, bog 1
2.  Bevægelse kan kun have et levende væsen til ophav
Hvad er så en manifestation? – Det er en kombination af forskellige bevægelsesarter. Men hvad er så igen bevægelse? – Det er et objekts flytning fra et sted til et andet eller et objekts forvandling fra en tilstand til en anden. Flytning af genstande eller forvandling af tilstande er igen det samme som det, vi kalder "skabelse". Skabelse og bevægelse er således i virkeligheden det samme. Når et væsen skal skabe, sætter det en bevægelse i gang. Uden bevægelse absolut ingen skabelse. Men en skabelse og dermed en bevægelse kan absolut ikke være sit eget ophav. Den kan kun have noget levende til ophav. Dette vil igen sige, at den kun kan eksistere som virkninger af et jeg. Det er således lige meget hvilken som helst bevægelse, vi bliver vidne til, ligegyldigt om det er solenes og stjernetågernes bevægelse i det evige verdensrum, eller det er mikrokosmiske bevægelser i atom- og elektronverdenernes rum i det små, de kan absolut kun eksistere som virkninger af levende væsener, lige som vor bevægelse eller skabelsesudfoldelse kun kan eksistere i kraft af os eller vort eget selv eller jeg. Bevægelse kan umuligt komme af noget dødt eller livløst. Den kan i sin første instans kun udløses af et absolut levende ophav. Bevægelse bliver derfor uomstødeligt livets fornemste kendetegn.
Symbol af Martinus
Symbol 15
Loven for bevægelse