At denne påvisning er nødvendig, bliver til kendsgerning igennem selve verdenssituationen af i dag. Den er således, at man er nødsaget til at udtrykke den som den dommedags- eller ragnarokstilstand, der, ifølge Kristus, skulle komme til menneskene i de "sidste tider". Hedder det ikke netop videre i den bibelske beretning om fremtiden, at "djævelen skal rase i al sin vælde"? – Hvad er det, vi har set i form af de to verdenskrige, der har raset inden for den jordiske menneskehed i dette århundrede? – Har vi ikke set forsøg på udslettelse af millionbyer med deres befolkninger og kulturværdier? – Ja, har man ikke tillige gjort forsøg på at udslette en hel menneskerace? – Har vi ikke set millioner af mennesker blive myrdet – ikke blot på selve krigsskuepladserne i forsvar for deres land eller i angreb på andre folks livsrum, men også i deres civile liv blive ført til gaskamre og her blive direkte myrdet uden noget som helst juridisk eller retmæssigt grundlag og naturligvis ganske uden noget som helst hensyn til de livsbetingende påbud: "Du skal ikke dræbe", "Du skal tilgive din næste", "Stik dit sværd i skeden, thi hver den, som ombringer ved sværd, skal selv omkomme ved sværd". Er al lovens fylde ikke netop det store påbud: "Du skal elske din Gud over alle ting og din næste som dig selv"? – Hvor er troen på en kærlig Gud og praktisk kristen kultur i denne dommedagstilværelse, hvor menneskemasser, børn såvel som voksne, gamle såvel som unge, har vansmægtet til døde i de rædselsfulde koncentrations- eller dødslejre, som kastede slagskygge af djævlebevidsthed over hele jorden? –