17. Ud af salighedsriget og fremad til den ydre verden og ind i et nyt spiralkredsløb. Selv om væsenet ikke er bevidst i den ydre verden, hvilket altså vil sige i den verden, vi på det fysiske plan kalder "den åndelige verden", men kun er vågen dagsbevidst i salighedsriget, så er dets øvrige grundenergilegemer dog i funktion, selv om deres kapacitet mere eller mindre er i nærheden af deres mindsteudfoldelse. Selv om væsenet i sin erindringsverden eller salighedsriget bevidsthedsmæssigt er afskåret fra den ydre verden, er det energimæssigt ikke afskåret fra nævnte verden. Vi ser, at dets intuitionslegeme endnu udviser en stærkt fremtrædende kapacitet. Den viser, at væsenet endnu har sin kosmiske bevidsthed, men at denne er i aftagende. Da væsenet ikke har nogen dagsbevidsthed på det ydre tilværelsesplan, eftersom væsenets grundenergilegemer her ikke har en sådan kapacitet, at de kan bære en vågen fysisk dagsbevidsthed, eksisterer intuitionsfunktionen her ligesom hukommelsesfunktionen som en indadvendt vidensfunktion til støtte for hukommelseslegemets funktion. Væsenets erindringer fra de lavere planer i det tilbagelagte spiralkredsløb kan i visse tilfælde være mere eller mindre ufuldkomne. Det levende væsen oplever mange situationer i de lavere planer, som de aldrig fik oplevet løsningen på eller oplevede kernen i. Sådanne ufuldkomne oplevelser kan jo kun give tilsvarende ufuldkomne erindringer. Når væsenet i salighedsriget oplever sådanne ufuldkomne eller gådefulde erindringer, kan det igennem sin endnu fremragende intuition opleve det i den ufuldkomne erindring manglende facit- eller kernebillede. Derved bliver de ufuldkomne erindringsoplevelser kompletterede og bliver ligeså fuldkomne som de normale erindringsoplevelser. Væsenet kan således i salighedsriget umuligt komme ud for at opleve andet end den absolutte sandhed eller virkelighed. Ingen som helst illusionernes skygger kan her formørke virkeligheden eller saligheden. – Intuitionsevnen har også til opgave at befordre "den højeste ilds" udløsning, som altså her er indadvendt imod væsenet selv og giver det den allerhøjeste lykke- eller salighedsoplevelse. Som vi skal komme tilbage til i senere symboler, udgør "den højeste ild" hele det seksuelle princips udløsning igennem de to polprincipper: "det maskuline princip" og "det feminine princip", der igen ligger til grund for hele væsenets sympatiske anlæg og de heraf affødte sympatier og antipatier. – Væsenets intelligenslegeme har her bl.a. kun til mission at skabe kontakt mellem væsenets erindringslegeme og dets intuitionslegeme i de førnævnte ufuldkomne erindringers fuldkommengørelse. Følelseslegemet er, som symbolet udviser, latent eller i sin mindste udfoldelse, ligesom tyngdelegemet er i sin næstmindste udfoldelsestilstand. Disse to legemer er undergivet et vist organisk kombinationsforhold og ligger, som vi før har nævnt, til grund for væsenets kraftudfoldelse. De er altså her i sin mindsteudfoldelse. Og dette er forståeligt, eftersom salighedsoplevelsen jo ikke kræver nogen særlig kraftudfoldelse. Da følelsesenergien i en anden organisk tilstand ligger til grund for kærlighedsudfoldelsen, forstår man også, at den her kan være latent, eftersom salighedsvæsenet ikke har dagsbevidst livs- og legemsudfoldelse i den ydre verden og derfor heller ikke kan have kontakt med noget som helst væsen i nævnte verden, som det med sin nuværende sansestruktur er totalt ubevidst i. Men vi ser på symbolet, at der her i salighedsriget sker en fundamental vending i væsenets livsoplevelsestilstand. Samtidig med at væsenet kulminerer i sin erindrings- eller salighedsoplevelse i sin indre verden og er uden dagsbevidst oplevelse i den ydre verden, danner dets instinktlegeme en begyndende forberedelse til væsenets dagsbevidste genopståen på det fysiske eller materielle tilværelsesplan. Som vi ser, er det allerede så stærkt fremme, at det vil kulminere i det næste tilværelsesplan. Ligeledes er tyngdelegemet også i tiltagende, medens intelligens- og intuitionslegemet er i aftagende. Og i den sidste del af salighedsriget er hukommelseslegemet også i aftagende. Det vil altså sige, at med disse høje åndelige legemers aftagende kapacitet svinder erindringerne om det oplevede spiralkredsløbs lysepoke.
      Medens de legemer, der udgør de primære i væsenets åndelige dagsbevidsthedstilstand, således er i aftagende kapacitet, er de legemer, der er de primære i væsenets fysiske dagsbevidsthedstilstand, altså i tiltagende kapacitet. Væsenet er således på vej ud af salighedsriget. Gennem dets dagsbevidste erindringsoplevelse i salighedsriget er det her nået frem til dets erindringsområde fra det oplevede spiralkredsløbs dyrerige eller mørkezone. Dette erindringsområde, er på grund af dets nu til overflod kolossale mættelse af lys- eller salighedserindringerne fra spiralens lysregioner, enormt funklende og strålende i salighedsenergi. Denne stærke salighedsoplevelse af mørket ligesom skaber en længsel eller et begær efter mørkeoplevelsen i den ydre verden. Dette begærs energi forplanter sig til væsenets stærkt fremtrædende instinktenergilegeme og begyndende tyngdeenergilegeme og følelsesenergilegeme. Igennem instinktenergilegemet overføres de af væsenets ekstaseerindringer affødte begærs billedformer til automatisk genskabelse igennem tyngdeenergilegemet i den ydre tyngde- og følelsesmaterie, der i deres særlige kombination med de øvrige grundenergier udgør den såkaldte "fysiske materie". Denne materie strækker sig lige fra kulminerende ild eller varme til kulminerende kulde eller frost. Da følelsesenergien her i salighedsrigets sidste stadier er latent eller i sin mindsteudfoldelsestilstand, vil tyngdeenergien således være i overdimensioneret tilstand i forhold til følelsesenergien. Dette ligger igen til grund for fremkomsten af det fysiske "ildstadium". Spiralkredsløbets overgang fra dets åndelige til dets fysiske område sker altså igennem et varmestadium. Det er dette varmestadium, der efterhånden kulminerer i sol- og mælkevejssystemerne. Men her begynder følelseslegemet at vokse ud af sit latente stadium, og i dets organiske forbindelse med tyngdelegemet begynder den kulde- og varmeproces, der danner grundlaget for al fysisk livsoplevelse og manifestation eller skabelse. I varmeprocessens hedeste område og i kuldeprocessens koldeste område kan salighedsvæsenet ikke have nogen dagsbevidsthed. Det er disse to områder, der udgør det, vi i Livets Bog har udtrykt som "mineralriget". Mineralriget er et overgangsstadium mellem den åndelige del af spiralkredsløbet og den fysiske del af samme kredsløb. Væsenets vågne dagsbevidsthed er her endnu ikke fremme i denne begyndende fysiske verden. Den er stadig kun fremtrædende i væsenets inderste verden eller salighedsriget. Det kan endnu kun opleve erindringer fra det tilbagelagte spiralkredsløbs mørkezone, hvorved begæret efter at opleve mørket eller kontrasten til den lysoplevelse, som det så stærkt er i færd med at blive mættet af i salighedserindringerne, bliver holdt vedlige. Og denne erindringernes dagsbevidsthed bliver ved med at være det primære i væsenets mentalitet igennem det ny spiralkredsløbs første rige, hvilket altså vil sige: samme spiralkredsløbs planterige, men bliver mere og mere sekundær i dyreriget for at blive helt latent eller i sin mindsteudfoldelse i det ny spiralkredsløbs menneskerige. Med soldannelsen i verdensrummet har spiralkredsløbet overskredet grænsen til det fysiske tilværelsesplan. I dette tilværelsesplans ildkulmination og kuldekulminationsområde har vi som nævnt "mineralriget". Dette rige er ikke noget tilværelsesplan, eftersom der i dets område ikke fungerer nogen som helst vågen dagsbevidsthed. Den funktion, der her finder sted, er udelukkende automatiske instinktfunktioner i en kombination af materie, bestående af overskydende ekstaseenergi, tyngdeenergi og følelsesenergi i dens latente form. Funktionerne i denne materies kuldeområde kalder vi krystallisering. Vi ser, at denne krystallisering fremtræder i billeddannelser. Vi kender således frost- eller isblomsterne på vore vinduesruder i vinterens frostvejr. Vi kan undertiden her se de mest geniale plantetegninger udtrykkende mange forskellige former for vegetabilske sfærer og detaljer. Disse mineralske billeddannelser er til en vis grad reflekser eller kopier af salighedsvæsenernes erindringsbilleder eller guldkopier, overført til det fysiske plans kulderegion i kraft af oplevelsens overskydende ekstaseenergi, automatisk befordret ved væsenets voksende instinktevne. Og vi har her den første begyndelse til det ny spiralkredsløbs kommende "planterige". I kraft af tyngde- og følelsesenergiens eller varme- og kuldeenergiens ændring i kombination og kapacitet til fordel for vækst eller udvikling fremad til den fysiske verden, begynder væsenet således at få organismedannelser i den samme verden. Det er disse begyndende organismedannelser, vi kender som planter eller vegetabilske livsformer. Og vi er så hermed nået ind i et nyt spiralkredsløbs planterige. Men væsenet har endnu sin vågne dagsbevidsthed i salighedsriget, og i samme grad som det begynder at få vågen dagsbevidsthed på det fysiske plan degenererer erindringsoplevelsen. Men som vi allerede har berørt, kan væsenet igennem plantelegemet kun opleve i kraft af instinktlegemet. Og denne oplevelse omfatter kun dette at kunne "ane". Plantens fysiske dagsbevidsthed er kun en oplevelse af "behag" og "ubehag" uden at væsenet kan gøre sig begribeligt, eller skaffe sig viden om disse oplevelsers årsager eller detaljer. Men planteorganismen udvikler sig igennem den fysiske verdens påvirkning og bliver til en animalsk organisme. Og væsenet bliver derved til et "dyr" og begynder dermed at få en meget mere omfattende dagsbevidsthedsoplevelse, hvorigennem det begynder at erfare livets kendsgerninger. Og det fortsætter således sin tilværelse i det nye kredsløb efter de samme principper som i det foregående, men i nye variationer. Og væsenet bliver således også her til "mennesket i Guds billede" og oplever sig selv som "ét med Gud" og således fortsættende igennem en uendelighed af kredsløb med den heraf følgende permanent opretholdte livsoplevelsesevne og dermed garantien for evigt liv eller bevidst tilværelse.