Med hensyn til mikrokosmos er det måske lettere at forstå, at dette er befolket med levende væsener. Hvis vore organer, kirtler, celler osv. ikke var levende, hvordan skulle vor organisme så kunne bygges og opretholdes som en levende organisme? – Den måtte da kun være et lig, en aldeles ubevægelig masse. Men sådan er vor organisme jo ikke. Ja, den er ikke engang således lige efter dens ophavs såkaldte "død". Der foregår stadig en proces i liget, som er logisk derved, at den opløser dette lig eller denne fysiske organisme, der ikke mere kan være et redskab for dens åndelige ophav eller jeg. Både makrokosmos og mikrokosmos er således et system af mange forskellige bevægelsesformer, der igen er det samme som skabelsesformer, der atter igen ikke kan eksistere uden at være bevidsthedsudfoldelse. Vi har allerede i tidligere analyser set, at en sådan udfoldelse absolut kun kan finde sted med et levende "noget" eller jeg som ophav. Da der findes mange forskellige individuelle bevidsthedsudfoldelser bliver der således et jeg bag hver af disse. Det er disse bevidsthedsudfoldelser med deres dirigerende og oplevende jeg bag sig, vi kender som "levende væsener". Og således er hele verdensaltets funktioner, bevidsthedsudfoldelser, skabelsesprocesser og stofforvandlinger befordret af et uendeligt ocean af levende væsener. Alle eksisterende, selvstændigt arbejdende kraftcentre i naturens skabelsesprocesser er således hver især organisme for et levende væsen på samme måde, som vor organisme er et selvstændigt, individuelt kraftcenter for vort jeg, som altså er dettes dirigerende ophav.