11. Det næste tilværelsesplan til højre på symbolet symboliserer "dyreriget" og en helhedsorganisme fra dette rige. Ved at følge de punkterede linjer fra helhedsorganismen i planteriget til dyreriget, kan vi se, hvorledes grundenergilegemernes kapaciteter er ændret. Vi ser her, hvorledes instinktlegemets kapacitet er blevet mindre, medens tyngdeenergilegemet er nået frem til sin kulminationsudfoldelse og er således det herskende i dyrerigets helhedsorganismer. Følelsesenergilegemet er også nået frem til en større kapacitet. Da disse to legemers organiske forbindelse udløser væsenets livskraft, er denne livskraft altså i tilsvarende grad blevet større her i dyrets helhedsorganisme. Ligeledes er væsenets intelligensenergilegeme kommet over sit latente stadium og dets kapacitet dermed i tiltagende. Derimod er intuitionsenergilegemet her latent og er således i sin mindste kapacitet eller mindste udfoldelse. Hukommelsesenergilegemets kapacitet er også blevet mindre og er i sit sidste stadium før det latente. Med denne ændring af grundenergilegemernes kapacitet er væsenet ikke mere et plantevæsen. Det er blevet et animalsk væsen. Det er blevet et "dyr". Igennem tyngdeenergilegemets og følelsesenergilegemets udvidede kapacitet har det fået udviklet de fysiske sanser: synet, hørelsen, lugten, smagen og følelsen. Dets fysiske legeme bæres altså af tyngde- og følelsesenergilegemet og endnu i en fremtrædende grad af instinktenergilegemet. Væsenet begynder igennem dets udviklede fysiske legeme at få vågen dagsbevidsthed på det fysiske plan. Nu er det ikke blot i form af "anelse", men derimod i form af fuldt bevidste kendsgerninger, at væsenet oplever den fysiske, materielle tilværelse. Og med det udviklede fysiske sansesæt, med den begyndende følelses- og intelligensfunktion plus dets endnu fremtrædende instinktfunktion kan væsenet nu mere eller mindre bevidst viljemæssigt selv deltage i sin livsopretholdelse og skabelse. Det er navnligt her artens beståen, ernæringen og forplantningen, der er det primære i dyrets livstilstand. Det er hovedsageligt instinktenergievnen og i nogen grad intuitionsenergievnen, der befordrer dyrets og det ufærdige menneskes seksuelle liv, selv om den sidstnævnte evne her kun er i sin mindsteudfoldelsestilstand.