10. Det nederste tilværelsesplan på symbolet symboliserer "planteriget". Den helhedsorganisme, der her forekommer på symbolet er "plantevæsenets". Vi ser her, at "instinktenergilegemet" (rød farve) er i sin største udfoldelse eller kulmination. Dernæst kommer "tyngdeenergilegemet" (orange farve) i sit andet stadium for tiltagende kapacitet hen imod dets kulmination. Efter dette legeme kommer "følelsesenergilegemet" (gul farve). Dette legeme er i sit første stadium for tiltagende kapacitet hen imod dets kulmination. Dernæst ser vi på symbolet "intelligensenergilegemet" (grøn farve). Dette legeme forekommer her kun i sit latente udfoldelsesstadium eller dets mindste form for kapacitet. Herefter kommer "intuitionsenergilegemet" (blå farve). Det er i sit sidste stadium for aftagende kapacitet hen imod dets latente eller mindsteudfoldelsesstadium. Det næste og sidste grundenergilegeme er "hukommelsesenergilegemet" (lys indigo farve). Det er i sit første stadium i aftagende kapacitet efter dets kulmination. Det har således her en noget fremtrædende kapacitet. Med disse de fem grundenergilegemers særligt begrænsede kapaciteter i forbindelse med instinktlegemets kulminationskapacitet har vi her plantevæsenets særlige bevidstheds- eller livsudfoldelseskapacitet. Plantens største bevidsthedskapacitet er således "instinktevnen". Den er så stor, at den totalt automatisk befordrer plantens ydre livsfunktioner, i hvilke planten er bevidstløs, rent bortset fra dens spæde, begyndende "anelsesevne". Den kan altså kun "ane" behag og ubehag, men den kan ikke analysere tingene og gøre sig dagsbevidst i disse behags- og ubehagsoplevelser, eftersom dens intelligensevne her er latent. Som symbolet udviser, har den et temmeligt fremtrædende tyngdelegeme og ligeledes et følelseslegeme. Den spænding, som disse to legemer udløser i kraft af deres organiske forbindelse, udgør plantevæsenets livskraft. Det er igennem disse to legemer, at plantevæsenet ved sin forbindelse med det ydre fysiske plan skaber sin egen organismes vækstevne og øvrige udvikling på nævnte plan. Disse sidstnævnte legemer: tyngdeenergilegemet og følelseslegemet er i tiltagende udvikling hos plantevæsenet, hvilket vil betyde, at det bliver mere og mere fysisk. Årtusinders påvirkninger fra det fysiske plan, såsom kulde og varme, regn og solskin, andre levende væseners læderinger af planteorganismerne, ikke mindst menneskenes, er med til at udvikle plantens fysiske organisme, der ikke skal blive ved med at være vegetabilsk, men nå frem til at blive animalsk og i denne tilstand blive fysisk sanseredskab for "dyr" og "mennesker". Vi ser her, hvor guddommeligt det er, at plantevæsenet kun kan opleve den ydre fysiske verdens ødelæggende eller læderende påvirkninger i form af "ubehagsanelse" og ikke som realistisk bevidst fysisk smerte. Der er ikke nogen som helst levende væseners organismer, der i den grad bliver læderet eller ødelagt som plantevæsenets. Blomster plukkes, græsset slås, træer fældes, rødder, blade og stilke optages som næring i levende væseners organismer. Alt dette kan planteorganismen, som nævnt, kun opleve som "ubehagsanelse", skønt disse læderinger skaber stærke målelige vibrationer i de læderede felter. Det er disse vibrationer, der i den animalske organisme, hvor denne reaktionsevne er totalt udviklet, opleves som pine eller smerte.
      Men selv om plantevæsenet ikke har nogen fysisk dagsbevidsthed ud over det, den kan ane, har den en ikke ringe fremtrædende åndelig dagsbevidsthed. Som symbolet udtrykker, har dens hukommelses- og intuitionsenergilegeme hver især en ikke ringe kapacitet. Vi må her huske på, at livet er evigt, har aldrig nogen sinde begyndt og vil aldrig nogen sinde kunne ophøre. Plantevæsenet har derfor her et meget stort erindringsmateriale fra et tidligere spiralkredsløb, som nu behersker dets vågne dagsbevidsthed. Da denne dagsbevidsthedsfunktion udelukkende er en oplevelse af erindringer, er den ligeså udelukkende af åndelig natur. Fysisk dagsbevidsthedsfunktion har planten, som nævnt, kun igennem sin "anelsesevne". Plantevæsenet er således mere et åndeligt væsen, end det er et fysisk. Dette understreges også i kraft af, at plantevæsenets intuitionsenergilegeme, som nævnt, endnu har en ikke helt ringe kapacitet. Den er medvirkende i plantens forbindelse med "den højeste ild", hvilket vil sige: polfunktionen, kønstilstanden og forplantningsprincippet, hvilket vi skal komme nærmere ind på i senere symbolforklaringer. Da "salighedsriget", i hvilket plantevæsenet har sin vågne dagsbevidsthed, er det højeste strålende og funklende lysets plan, i hvilket alle et tilbagelagt spiralkredsløbs erindringsmateriale her genopleves af væsenet som den højeste glædens og lykkens kulminerende velbehag, afføder denne glædens og lykkens vibrationer et overskud af ekstaseenergi, som forplanter sig videre til det materielle plan. Rent bortset fra denne energis medvirken i skabelsen af det fysiske område, vi kalder "mineralriget", befordrer den i form af skabelsen af dette riges skønne krystalliseringsblomster og det farvestrålende blomsterflor, der lyser i vore skove, marker og enge, et genskær fra livets højeste lysregioner i jordens sfærer.