I forklaringen til symbol nr. 13 oplevede vi de levende væseners livsoplevelsespassage igennem et kredsløb. Vi så, hvorledes væsenerne i et sådant kredsløb gennemgik kulminationen af mørke og kulminationen af lys. Denne væsenernes passage igennem et kredsløb blev båret af en af urbegæret befordret hunger- og mættelsestilstand. Med kulminationsoplevelsen af mørket opstår der en mættelse af mørket og en hunger efter lyset. Og med kulminationsoplevelsen af lyset opstår der en mættelse af lyset og en hunger efter mørket. Og i henhold til urbegærets evige eksistens fører dette således det levende væsen skiftevis igennem kulminationen af mørket og lyset. Det levende væsens evige liv er en evigt skiftende kulminationsoplevelse af en lysepoke og en mørkeepoke. For hver gang væsenet har en kulminationsmættelse af mørkeepoken og en tilsvarende kulminationsmættelse af lysepoken, har det altså passeret et kosmisk spiralafsnit eller spiralkredsløb. Fundamentet i denne oplevelsestilstand er altså urbegæret samt hunger- og mættelsesprincippet. Med denne skiftningsproces opretholdes det livsvigtige kontrastprincip. Uden dette princip ville al sansning være en total umulighed. De to kontraster må være til stede i enhver skabelse. Men det er ikke lige meget, hvordan disse to kontraster er kombineret i skabelse. Er mørket i overvægt i et væsens skabelse, tankesfære og væremåde, bliver denne skabelse tilsvarende mørk og dræbende. Er lyset i overvægt i nævnte skabelse, forringer det i samme grad skabelsen eller livsoplevelsen og dræber eller nedbryder således også livsoplevelsen. For at livsoplevelsen, såvel som enhver anden skabelse, kan være total fuldkommen, må lyset og mørket i denne skabelse være i balance. Det gælder her det samme som i fremstillingen af et fotografi. Hvis dette er overbelyst, hvilket vil sige, at lyset dominerer så meget på det, at det mere eller mindre har udslettet billedets skyggepartier, er det et tilsvarende ufuldkomment fotografi. Hvis dette billede er underbelyst, hvilket vil sige, at mørket dominerer billedet så meget, at dets lyspartier er mere eller mindre udslettede, er billedet også tilsvarende ufuldkomment. Er billedet derimod fremstillet således, at lyset og mørket er kombineret sådan, at de lige akkurat fremhæver hinanden indtil en sådan grad, at de hverken står stærkere eller svagere overfor hinanden end tilfældet er på objektet, der er fotograferet, da er billedet totalt fuldkomment. For at et væsens bevidsthedsudfoldelse, skabelse og væremåde kan være total fuldkommen, må lys og mørke også her være således kombineret, at kombinationen udgør kulminationen af den absolut allerhøjeste bevidsthedsudfoldelse, manifestation eller skabelse, der er det samme som den absolutte kærlighed, hvilket vil sige: den kærlighed, hvormed man elsker Gud over alle ting og sin næste som sig selv, den kærlighed, der er alle loves fylde, den kærlighed, der er ét med Guds primære bevidsthed, den kærlighed, der gør væsenet til ét med Gud. Da livets oplevelse således er baseret på kontrasterne lys og mørke, er det ikke så mærkeligt, at væsenernes evige liv må blive en passage igennem spiralkredsløbenes mørke- og lysepoke. Hvordan skulle de ellers tilegne sig viden om mørket og lyset og derved blive fuldkomne? – Spiralkredsløbene er således en stor medvirkende faktor i skabelsen af de levende væseners evige livsoplevelse.