Selve livet, det være sig naturen, vore omgivelser såvel som os selv, kan udtrykkes som tilsammen udgørende Guds store billedbog. I denne bog tilkendegiver Guddommen sin evige eksistens og almagt, sin umådelige visdom og uendelige kærlighed. Hele denne altomspændende tilkendegivelse eller manifestation vælder frem som en altgennemtrængende og altbeherskende eller altoverskyggende lysmanifestation. Den er en levende åbenbaring af kulminationen af alle de eksisterende seks store grundegenskaber, der udgør liv eller bevidsthed, nemlig: instinkt, tyngde, følelse, intelligens, intuition og hukommelse. I Guddommens store billedbog kan vi se alle disse egenskaber varieret i den allerskønneste harmoni og de heraf affødte jordiske og overjordiske resultater. Alt, hvad vi overhovedet kan blive vidne til, alt, hvad der kan sanses eller opleves, alt, hvad der kan skabes eller frembringes, kan umuligt eksistere eller blive til uden i kraft af at udgøre en eller anden komposition af virkningerne af de nævnte egenskaber. Ser vi på alt, hvad der forekommer i mineralmaterie, lige fra stenene på marken til frostblomsterne på vore vinduesruder, eller vi ser på planter, træer og blomster, eller vi lukker vore øjne op i beskuelse af dyr og mennesker, kan vi kun blive vidne til en åbenbaring af, hvad der kan frembringes i kraft af de nævnte egenskabers særlige indbyrdes kombinationer eller sammenspil. Er ikke de levende væseners organismer kulminationen af fuldkommenhed? Er ikke hvert enkelt organ i nævnte organismer åbenbaringen af en hundrede procents hensigtsmæssighed? Er ikke samme organ dermed åbenbaringen af en tilsvarende fuldkommen teknisk ide? Altså udtryk for en levende tanke. Organer, der er sammensat i hensigtsmæssig orden, kan jo kun eksistere som resultatet af en tilsvarende hensigtsmæssigt ordnet tankerække. Men en hensigtsmæssigt ordnet tankerække er det samme som en åbenbaring af bevidsthed eller liv. Da alt, hvad vi bliver vidne til i form af naturens skabelse, viser denne planmæssighed eller er kulminationen af logik og således afslører sig som samarbejdende ideer eller tankerækker og dermed er åbenbarende bevidsthed eller liv, bliver det synligt, at det daglige liv, naturen, vore omgivelser såvel som vi selv tilsammen udgør en stor bevidsthedsfunktion. Denne funktion, i hvilken det enkelte levende væsens bevidsthedsudfoldelse kun udgør en enkelt lille celles nødvendige medvirken i et større hele eller sammenspil, kan således ikke tilhøre noget enkelt væsen i naturen eller livet. Den kan ikke være Deres eller min bevidsthed. Vi er og bliver kun brøkdele eller brudstykker af denne samlede bevidsthedsmanifestation. Men en bevidsthedsudfoldelse, en manifestation af hensigtsmæssig skabelse, en åbenbaring af en levende logisk idé- eller tankekombination, der ikke kan tilhøre noget enkelt væsen i livet eller naturen, men derimod er sammensat på en sådan måde, at hvert eneste væsen kun kan eksistere i kraft af at være en medvirkende celle i den, kan jo kun være åbenbaringen af den ene store bevidsthed eller det altomfattende ene levende væsen, i hvilket vi alle »leve, røres og ere«. Vi er her stedet for den levende Guddom. Hvad skulle hele denne store logiske skabelsesproces, som vi kalder naturen, og som har formået at forvandle jordkloden fra at udgøre flydende ildmasser til at være en fuldkommen bolig for levende, animalske væsener i kød og blod, hvilke væsener den også har frembragt af de glødende masser, ellers være? Hvis den ikke var Guds bevidsthed, og hvis ikke alle eksisterende organismer tilsammen var Guds organisme, manifestationsredskab eller legeme, eksisterer der jo ikke noget som helst, der kan udgøre denne foreteelse. Guddommens bevidsthed såvel som dennes organisme måtte være lig »Intet«. Men hvor finder vi dette »Intet«?