Hvorfor væsenerne må gennemgå oplevelsen af mørket eller lidelserne
1939. I vor rejse gennem det evige verdensbillede har vi i de tidligere bind af nærværende bog hovedsageligt tilbagelagt spiralkredsløbets vinterzone eller mørkesfære.Vi har set, at sorgen og lidelsen eller det legemlige og sjælelige mørke, som det levende væsen i nævnte sfære må gennemgå, i virkeligheden ikke er noget ondt, ikke er et djævelsk påfund, opfundet af et satanisk væsen.Vi har nu forstået, at livets oplevelse, af hvilken art den så end måtte være, udelukkende kun eksisterer i kraft af kontrastprincippet.For at en oplevelse kan finde sted, må oplevelsens objekt være noget, der afviger fra alt andet i sine omgivelser.Det er denne afvigelse, der markerer det oplevede objekt.Der, hvor dette ikke befinder sig i noget kontrastforhold til omgivelserne, kan det ikke opleves.Der er der ikke noget, der markerer dets eksistens.For at kunne opleve detaljerne, f.eks. et hvidt sanseobjekt, må disse detaljer afmærkes med noget, der ikke er hvidt.Og jo mindre hvide disse er, desto mere synlige bliver de i objektet.Når et velvære skal markeres, kan det ligeledes kun ske ved, at dette velvære markeres med dets modsætning, altså med noget, der ikke er velvære.Og jo større modsætning, man har oplevet til dette velvære, desto større bliver fornemmelsen af dette velvære.Og det er netop herpå, at den såkaldte "lykke" beror.Når et menneske virkelig føler sig lykkelig, sker det således udelukkende i kraft af, at det forud har haft en tilsvarende oplevelse af kontrasten eller modsætningen til denne dets nuværende lykke.
Forrige
Tilbage til forsiden