Det maskuline køns væsener er skabt til at være dødsfjender
1593. Det "maskuline" væsen kan derfor ikke komme sovende til sin livslykke, men må kæmpe med disse væsener og ting for overhovedet at kunne gardere sit eget livs normale lykkefølelse eller glæde ved at være til. Men da det lever side om side med en mangfoldighed af væsener, for hvem erobringen af det "feminine" væsen ligeledes er en livsbetingelse, hvilket vil sige væsener af dets eget køn, bliver dette køns væsener til generende medbejlere til det "feminine" væsen. Det "maskuline" væsen må derfor holde sådanne generende medbejlere borte fra sin egen erobring indenfor det "feminine" køn, idet det jo ellers mister denne og dermed den igennem samme erobring opretholdte normale livsnydelse eller glæde ved at leve. Men derved er de hundrede procents "maskuline" væsener ifølge deres organiske struktur eller seksuelle indstilling af naturen skabt til at være "dødsfjender". Livet fordrer af disse væsener, at "enhver er sig selv nærmest". Og loven for tilværelse bliver her "den stærkeres ret", det være sig enten i snedighed eller i ren fysisk magt eller kropslig overlegenhed. For disse væsener betyder livet krig og atter krig. I de samme væseners bevidsthedssfære eksisterer kun den seksuelle tilfredsstillelse og den krig eller kamp, nævnte tilfredsstillelse koster.
Tilbage til forsiden
Forrige