1591. I den del af spiralkredsløbet, vi kalder "dyreriget", fremtræder det levende væsen enten som "hanvæsen" eller som "hunvæsen". Da det almene jordiske menneske hører til samme zone i spiralkredsløbet, vil den samme fremtræden jo også her være herskende. Og vi ser derfor væsenet fremtræde her som "mand" eller "kvinde". Sålænge et væsen endnu kun kan sanse på det fysiske plan, og alle sfærer, zoner eller tilværelsesformer, der befinder sig her udenfor, derfor endnu er fantasi for det samme væsen, kan det kun opfatte denne sin kønstilstand som almengældende i alle livsformer og på alle tilværelsesplaner i universet, selv om der ganske vist forekommer plante- og insektformer, der er selvbefrugtende og dermed afslørende en fra de øvrige væsener på jorden afvigende seksualisme eller kønstilstand. Derfor lever den største part af jordmenneskene endnu i den overtro, at "hanvæsenets" og "hunvæsenets" særlige seksuelle livsform er den absolut eneste normale og fuldkomne tilværelsesform, der overhovedet findes. Ja, de vil slet ikke kunne fatte, at nogen anden livsform skulle være mulig eller på nogen måde skulle kunne give glæde og lyst til at være til. Og det er naturligvis forståeligt, at en sådan opfattelse må blive den herskende i en sfære eller zone, hvor individets hele fysiske sanseoplevelsesevne er baseret på en legemsstruktur eller en animalsk organisme, der udelukkende er bygget som et redskab for skabelsen af livsglæde igennem "hankøns-" og "hunkønstilstanden". Et væsen kan jo kun sanse eller fornemme livet igennem sine særlige sanseorganer, der jo tilsammen danner den kombination, vi kalder "organismen" eller "legemet". Ser vi ikke, at det for en hund eller et andet firbenet dyr ikke er normalt at gå oprejst på to ben, medens dette er temmelig normalt for et menneske? – Må ikke fisken svømme i vandet, fordi dens organisme og dermed dens oplevelsesevne organisk er baseret herpå? – Og er det ikke ligeledes på grund af deres organismers struktur, at fuglene må færdes i luften? – Men når et levende væsen har en organisme, der i realiteten er baseret på det "maskuline princips" funktioner, må dette væsen jo ligeledes fornemme eller opleve og handle "maskulint", ligesom et væsen må opleve og handle "feminint", hvis dets organisme kun er baseret på det "feminine princips" funktioner. At der derfor hos samtlige disse "maskuline" og "feminine" væsener opstår en fælles seksuel opfattelse, der kun anerkender det hundrede procents "hankønsvæsen" og det tilsvarende hundrede procents "hunkønsvæsen" som seksuelt normalt, er selvfølgeligt. Og denne opfattelse er naturligvis også den mest rigtige i disse væseners bevidsthedssfære. Og sålænge manden er hundrede procent "maskulin", og kvinden er hundrede procent "feminin" i sin mentale indstilling, er de to væsener henholdsvis "mand" og "kvinde" i renkultur. Men sådanne væsener kan jo umuligt fornemme livsformer eller livstilstande, der er baserede på en helt anden seksuel tilstand eller struktur.