Behags- og ubehagsfornemmelsens foranderlighed, spiralkredsløbet eller "den højeste ild" som bindeleddet mellem jeget og dets livsoplevelse
1565. Alle nuancer i livets oplevelse, lige meget hvor store eller små disse så end måtte forekomme, er i sin dybeste analyse nuancer i "behag" og "ubehag"."Behag" og "ubehag" er igen kun fornemmelsesindtryk eller sansernes reaktioner overfor berøringen med ydre ting.De ydre ting eller foreteelser, der omgiver et levende væsen, afføder altså i væsenets sanser en fornemmelse af "behag" og "ubehag".Men en ting, der fornemmes som "ubehag" af det ene væsen, kan samtidigt fornemmes af et andet væsen som "behag".En ting, der er kedelig for det ene væsen, kan være umådelig interessant for det andet, ligesom en ting, der i dag er overordentligt velvære- og glædebefordrende for et væsen, senere hen af samme væsen kan fornemmes som "ubehag" eller "lede", skønt tingen i sig selv ikke har forandret sig.Det er derved åbenlyst, at sanserne har forandret sig.Og med sansernes forandring også livsfornemmelsen eller livsoplevelsen.Og denne sansernes forandring og dermed forandringen af livsfornemmelsen viser sig at være fuldstændig planmæssig.Men dermed er livsfornemmelsen eller livsoplevelsen således en organiseret foreteelse.Det er denne organisering af sansernes reaktionsevne og den heraf følgende forandring af livsoplevelsen, der åbenbarer sig for os som identisk med naturens kredsløb, der igen i sin højeste analyse udgør "spiralkredsløbet".Spiralkredsløbet er således i virkeligheden det samme som en hensigtsmæssig organiseret regulering af sanse- eller livsoplevelsesevnen.Da det er en organisering af selve livsoplevelsesevnen, ligger nævnte spiralkredsløb over denne evne og bliver derved i sig selv det allerhøjeste bærende princip.Det udgør selve bindeleddet mellem jeget og dets livsoplevelse.Det bestemmer dets lyst- og ulystfornemmelse.Det er funderet i "X2" og forgrener sig ned igennem alle afdelinger i "X3" og behersker disse totalt.Da samme kredsløb således udgør den allerhøjeste regulerende faktor i det levende væsens struktur næst efter jeget, genkender vi denne faktor som identisk med "den højeste ild".
Tilbage til forsiden
Forrige