Livets Bog, bind 4
Evnen til at føle lyst og ulyst eller fornemmelsen af behag og ubehag udgør den dirigerende faktor bag alle former for oplevelse og manifestation af livet
1564. Hvorfor er nævnte foranstaltninger kommet ind i verden. Hvorfor kan jordmennesket ikke blive ved med at benytte sig af det dræbende princip, således som det netop måtte og kunne i sin fjerne fortid? - Hvorfor kaldes dette dræbende princip i dag "synden" eller "syndens sold", når det tidligere i menneskets historie var gudsdyrkelse, var helteliv, var vejen til datidens gudeyndest og "himmeriges rige"? - - Her vil man måske svare, at det er fordi, menneskene jo bliver klogere og mere erfarne, mere intelligente. De bliver mere og mere trætte af denne evindelige mentale vulkan- eller jordskælvstilværelse, som det dræbende eller næsteforfølgende princip i sig selv er. Og det er fuldstændigt rigtigt, men det er ikke noget udtømmende eller endeligt svar på forvandlingsspørgsmålet. Der må være en årsag til, at individet med sin intelligens netop vælger og vrager. Denne årsag er individets evne til "at føle lyst og ulyst". Hvis der ikke bag intelligensen lå denne evne, ville individet jo aldrig nogen sinde få brug for sin intelligens. Intelligensen er netop et middel eller en evne, ved hvilken individet mere eller mindre er i stand til at frigøre sig fra det, imod hvilket det føler "ulyst", og skabe tilknytning til de ting, imod hvilke det føler "lyst". Evnen til at føle "lyst" og "ulyst" er jo det samme som evnen til at føle "behag" og "ubehag", hvilken evne igen ligger til grund for al oplevelse og manifestation. Det er fornemmelsen af "behag" og "ubehag", der dirigerer individets instinkt, tyngde, følelse, intelligens, intuition og hukommelse. Denne evne er altså moderevnen til alle øvrige evner. Den er urevnen eller den mentale instrumenttavle, igennem hvilken jeget dirigerer hele sin oplevelse af livet.
Symbol af Martinus
Symbol 12
Livet og døden