Livets Bog, bind 4
De manifestationer, der udgør dyder for dyret, er strafbare handlinger for mennesket, såsom dette at lyve, stjæle og dræbe
1563. Men i kraft af, at jordmennesket således er på vej bort fra de dyriske principper og tilstande med hensyn til selvopholdelsesdriften, kan det jo ikke som "dyret" "tage selv", hvilket vil sige: "stjæle". Det må heller ikke "lyve" eller "bedrage", medens dyret derimod undertiden ved sit udseende ligefrem er født til at narre sine omgivelser. Hvad mener man om kamæleonen, der antager omgivelsernes skiftende farver? - Og hvad mener man om "de vandrende pinde" etc.? - Ligeså må jordmennesket heller ikke som dyret dræbe konkurrerende eller rivaliserende medvæsener. Derfor er der oprettet "tugthuse" og "straffeanstalter". Disse foreteelser udgør altså foranstaltninger, der benyttes i den forvandlings tjeneste, der gør "dyret" til "menneske". Menneskene får "straf", hvis de benytter sig af de dyriske principper, principper, der altså for dyret er den allerhøjeste dyd.
Symbol af Martinus
Symbol 12
Livet og døden