Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1561

1561. Vil der da være seksualisme i denne jordmenneskenes forvandlede tilstand? - Ja, naturligvis. Væsenerne har jo ikke mistet deres seksuelle poler. Og da forvandlingen netop kun har bestået i, at den seksuelle pol, der tidligere var latent i væsenet, hvilket altså vil sige: den maskuline pol i kvinden og den feminine pol i manden, nu er kommet til fuld udvikling, er væsenets seksualisme absolut ikke blevet formindsket, men derimod tilsvarende forstærket. Men her er denne forstærkede seksualisme totalt ufarlig, idet den ikke kan skabe ejendomsbegær og dermed heller ikke skinsyge, jalousi eller andre af de herfra udløbende årsager til alt det såkaldte "onde", jordmenneskeheden sukker og stønner under. Med denne nye seksualismes fulde udvikling ophører alle ægteskabs- eller seksualdramaer, ulykkelige kærlighedsforhold, perversiteter, sadisme etc. såvel som krige og revolutioner, mordprocesser, gangstersvæsen og den atmosfære af undertrykkelse, armod, sygdom og håbløshed, det daglige liv ellers er mere eller mindre indhyllet i. Alle disse foreteelser er jo udelukkende opretholdt igennem seksualismens "tokønsprincip", der organisk besjæler individet med "ejendomsbegær" i renkultur, hvilket vil sige, den ubetvingelige hundrede procents lyst til "hellere at tage end at give", og i særdeleshed i en zone af ligesindede væsener, hvor denne lyst ligefrem er en livsbetingelse. At der her må opstå alskens former for krig, og zonen dermed blive hjemstedet for "det dræbende princip", er naturligvis en selvfølge.

Symbol 12

Livet og døden

Forrige

Næste