Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1560

1560. Igennem udviklingen vil den maskuline pol i "kvinden" vokse således frem, at den bliver jævnbyrdig med hendes feminine pol. Hun vil da ikke mere være "kvinde", ligesom hun jo heller ikke er en "mand". Hun vil da være et helt nyt væsen. Den gamle "syndens forbandelse", at skulle "føde sine børn med smerte", kan ikke ramme det nye væsen, da dette jo som nævnt ikke er "kvinde". Og da vedkommende heller ikke er en "mand", kan forbandelsen "i dit ansigts sved skal du æde dit brød", heller ikke ramme samme væsen. Ligesom den forvandlede kvinde således er fri af den bibelske "syndens forbandelse", således er den forvandlede mand naturligvis også fri af nævnte "forbandelse". Da hans feminine pol er vokset frem til at blive jævnbyrdig med hans maskuline pol, er han heller ikke mere hverken "mand" eller "kvinde". Han er således også blevet et helt nyt væsen. Men disse to nye væsener, den forvandlede "mand" og den forvandlede "kvinde", er ved deres seksuelle polers udvikling til jævnbyrdighed i hver især således blevet til væsener af samme slags. De før så kontrastrige væsener, "han" og "hun", er nu udlignet, således at de ikke mere udgør to køn. Der forekommer altså ikke mere noget "modsat køn" for disse væsener. De tilhører alle det samme køn. Genstanden for deres kærlighed kan derved kun blive dette deres "eget nye køn".

Symbol 12

Livet og døden

Forrige

Næste