Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1558

1558. Den organiske struktur, hvormed "mørket" skabes, er altså de to almenkendte kønstilstande, vi udtrykker som "hankøn" og "hunkøn". Disse to køn er hver især udelukkende skabt til at befordre kulminationen af væsenets fornemmelse af "ejendomsret". Objektet for denne ejendomsret er naturligvis først og fremmest det for et sådant væsens lykke nødvendige væsen af modsat køn. Da dets organiske struktur forhindrer det i at kunne opleve nogen fundamental lykke uden igennem samlivet med et sådant væsen, kan det jo kun gardere sin lykke ved netop, med alle til rådighed stående midler, at våge over besiddelsen af et sådant engang erobret væsen. At det derfor føler antipati, vrede eller skinsyge mod sit eget køn, er jo kun et led i forsvaret for dets egen normale lykke. Nævnte "eget køn" er jo medbejlere til "det modsatte køn", ja, er konkurrenter i opnåelsen af lykken. Men derved er væsenerne, i kraft af denne deres organiske struktur, afskåret fra at kunne elske disse deres "eget køns" væsener, således som det elsker sig selv. Det kan derved umuligt opfylde den store kærlighedslov, der er alle loves fylde. Men derved bliver det til kendsgerning, at det heller ikke med denne organiske struktur kan blive et "fuldkomment menneske" i Kristi væremåde, eller i det "billede" i Faderens lignelse, det ifølge Guds vilje eller plan allerede endnu før skabelsen blev bestemt til engang at skulle være. Sålænge væsenets organiske struktur betinger, at væsenets fulde fornemmelse af lykke udelukkende er baseret på "ejendomsretten" eller besiddelsesfornemmelsen af væsener af modsat køn, kan dets højeste moralopfattelse kun være dette "hellere at tage end at give". Og med denne opfattelse som højeste moralbetingelse er det givet, at væsenet "må fødes påny af vand og ånd" for at komme i "Guds rige" (det rigtige menneskerige).

Symbol 12

Livet og døden

Forrige

Næste