1551. Der findes således to store grundanalyser for væsener: den "kosmisk bevidste" (også udtrykt som den indviede) og den "ikke-kosmisk bevidste" ("den uindviede"). I henhold til foranstående analyser vil disse to væsener igen henholdsvis være at betegne som "det levende væsen" og "det døde væsen". Spiralkredsløbet med sin "livszone" og "dødszone" er altså hjemstedet for disse to slags væsener. Vi har her givet et lille elementært indblik i disse to zoners kulminationssfærer. På symbolets øverste afsnit ser vi, hvorledes disse to sfærers livsprincipper "døden" og "livet" (henholdsvis det mørke og lyse felt) gradvis skygger over i hinanden og danner derved spiralkredsløbets øvrige fire sfærer, markeret ved de lodrette punkterede linjer. Det lyse og mørke felt viser os henholdsvis "livets" og "dødens" domæne indenfor hver af de enkelte sfærer. I den første sfære i kredsløbet ser vi således, at "lyset" her er i aftagende, medens "mørket" er i stærkt tiltagende. Men sfæren her (planteriget) er jo også skuepladsen for den bibelske "paradisets have". Det var jo her, "Adam" og "Eva" begyndte at nyde af "kundskabens træ" for så at opleve denne levemådes resultat: dette at "dø døden" i form af tabet af deres "kosmiske bevidsthed" i den næste sfære "dyreriget". Denne sfære er altså hjemstedet for "helvede" eller "fortabelsen". Det er her, at jorden er "forbandet" og "Adam" i sit ansigts sved må æde sit brød og kvinden føde sine børn med smerte. Det er her, det er en livsbetingelse at dræbe, myrde, lemlæste, hade og forfølge. Det er her, at væsenerne har mistet deres viden om den virkelige Guddom og deres eget udødelige jeg og derfor tror sig ét med "det timelige", "det forgængelige" eller den "døde" materie, og behandler deres næste som om han var "død" materie. Men det er også her, at "dommens dag" eller "dommedag" har sit domæne. Her skilles "fårene" fra "bukkene". Det er her, "den højeste ild" med sin evige flamme begynder at forvandle "dyret" til "menneske". Og med denne menneskelige tilværelse begynder det virkelige guds- og udødelighedsbevidste menneske igennem de efterfølgende sfærer at opleve det virkelige liv. Nu er "slangens" ord til "Adam" og "Eva" gået i opfyldelse. De kan nu ligesom Guddommen eller deres evige Fader kende forskel på "godt" og "ondt". Og med dette kendskab er de jo blevet mættet af "det onde", "nydelsen af kundskabens træ". Nu er det en anden hunger, der gør sig gældende, nemlig, nydelsen af "livets træ".