Den virkelige "død" er det samme som tabet af "kosmisk bevidsthed"
1534. Den "død", som vi i det foranstående nævnte som udgørende det halve af spiralens kredsløb, er af en helt anden natur.Den udgør i sig selv en virkelig udslettelse af bevidsthed.Den forringer det levende væsens viden, hvorved det degenererer, bliver primitivt, naivt og uvidende, ja, det går lige fra at være bevidst i sin egen udødelighed og værende ét med Faderen og at have oplevet sig hævet over tiden og rummet, og helt ned til en livsoplevelsestilstand, hvor det totalt har mistet sit kosmiske klarsyn og tror, at dets nuværende fysiske liv er det eneste liv, det har oplevet, og at det med dette livs ophør skal ophøre med at eksistere.Det tror om sig selv at være materie, underkastet tilfældige kræfter, ja, er offer for naturens tilfældige luner og andre væseners forgodtbefindende.Det aner ikke, at det er sin egen skæbnes virkelige herre, og derfor selv er ophavet til sin eventuelle lidelse og besværlighed, og at denne primitive tilstand netop totalt er baseret på "uvidenhed", der igen er det samme som "tabt kosmisk bevidsthed".Det ved derfor heller ikke at denne "tabte kosmiske bevidsthed" eller den "uvidenhed", der som følge heraf behersker individet, er den virkelige "død" eller den tilstand, som skulle komme over "Adam" eller det levende væsen som følge af nydelsen af "kundskabens træ på godt og ondt".Da denne nydelse er det samme som nydelsen af eller interessen for materien, er denne hunger blevet så stærk i "Adam" eller det levende væsen, at den helt har overdøvet dets oprindelige kosmiske bevidsthed eller virkelige viden om dets udødelige selv eller jeg og verdensaltets inderste struktur.I denne sin uvidenhed og store sanseforringelse kan væsenet kun fornemme sig ét med materien, ét med det timelige, det forgængelige, ja, føler sig ligefrem "ét med døden" i stedet for at føle sig "ét med livet".
Tilbage til forsiden
Forrige