1532. Men selv om overholdelsen af det store bud, "du skal elske din næste som dig selv", således her er blevet synligt som livets allerhøjeste moral, er det jo også en kendsgerning for os, at denne moral er noget forholdsvis nyt her på jordkloden. Den herskende moral i "dyret" og i en overordentlig stor udstrækning også i jordmennesket er jo endnu baseret på det dræbende princip eller dette: "Enhver er sig selv nærmest", altså næstekærlighedens absolutte modsætning. Hvordan denne af den dyriske natur udsprungne morals reaktioner lader væsenet tilbage i mørke, ulykke og lidelse eller "helvede", har vi her med vore kosmiske analyser hævet så meget ud af "troens" domæne og gjort til videnskabelig kendsgerning, at vi ikke mere behøver at berøre denne morals detaljer. Derimod har vi tilbage at give de sidste afsluttende analyser af den urkraft eller guddommelige årsag, der bringer denne skiften fra "dyr" til "menneske", dette evige princip, der lader jeget eller det guddommelige noget i væsenerne skiftevis blive ét med en mørk moral eller en ufuldkommen livsoplevelse, og en lys moral og den deraf følgende fuldkomne oplevelse af livet. Dette urprincip har vi allerede givet forberedende analyser til og udtrykt som "den højeste ild". Vi har altså hovedanalysen af dette guddommelige højeste princip tilbage at manifestere her i "Livets Bog" og skal derfor blandt andet i det følgende bind af nævnte bog i symbolik og tekst hellige os denne side af det evige livs analyse. I nærværende bind har vi endnu lige akkurat plads til i form af et symbol at give et overblik over selve "paradis- og helvedesprincippets" tilstedeværelse i alle spiralens seks zoner eller riger.
      Og med blandt andet nedplantningen af dette overblik i den udviklede læsers bevidsthed har vi hermed skænket ham det intellektuelle indblik i den næstekærlighedens videnskab eller den verdensplanens allerhøjeste moralitet, han vil få urokkelig stadfæstet, når vi nu i næste bind trækker det sidste store slør til side for livets mysterium og lader ham skue ind i selve den evige Faders altgennemtrængende højeste ild, dette Guddommens evige flammelegeme, med hvilket han behersker verdener, sole og mælkeveje, indvier væsener og gør verdensaltet til ét med kærligheden.