Livets Bog, bind 4
Det jordiske menneske er et "krigsvæsen" og dets mentalitet en "krigsskueplads"
1528. I ethvert alment jordmenneske er der således to fronter: en "dyrisk" og en "menneskelig". Dette væsens nuværende mentalitet er i sig selv derved en krigsskueplads. Og væsenets mentale og legemlige udfoldelse eller manifestation bliver derved skiftende "sejr" eller "nederlag" alt eftersom de "menneskelige" eller de "dyriske" tendenser henholdsvis har overtaget. Det jordiske menneske er således, grundet på denne dobbeltmentalitet som "humanist" og "anti-humanist", et "krigsvæsen". Dets fra fortiden nedarvede eller medfødte dyriske tendenser, selviske begær eller det såkaldte "onde" udgør i dets væsen en "anti-humanistisk" front, medens den begyndende næstekærlighed i form af en række uselviske tendenser og situationer, i hvilke det ikke kan nænne, at næsten skal lide, og derfor hellere selv påtager sig besværene end bebyrder andre med disse, udgør en "humanistisk" front.