Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1523

1523. Tror man ikke erfaringsmaterialet fra valpladserne eller helvedes dødsmarker nu er ved at være fyldestgørende. Skal dette rædselsfulde billede af en krigs kulmination eller eneste absolutte resultat opleves ret mange gange, før det bliver til sandhed for stormagterne eller de stater, der i dag tror at kunne bevare uretmæssige fordele i kraft af magt og udslettelse af andre væsener? - Nej, tiden er nu kommet, da Forsynet ikke mere lader noget tilbage at ønske i retning af at manifestere tydelighed i dette, at krigens vej fører til krig, og at krig er undergang eller "dommedag" for al kulturskabelse og dermed for al manifestation af virkelig menneskelig tilværelse. Vanskelighederne ved at danne et verdensforbund, et nationernes forbund med fælles overhøjhed eller en verdensøvrighed vil blive overvundet. Der er nemlig ingen anden vej for jordmenneskehedens beståen. Krigen vil blive mere og mere umulig. Et middel eller redskab, der gøres mere og mere tåbelig i sin struktur, kan kun anvendes af abnorme væsener. Og jordmenneskehedens sjæl, mentalitet eller ånd er ikke abnorm. Den tager indtil hundrede procent ved lære af erfaringerne igennem sin vældige forskningsenergi og udnytter efterhånden denne lære. Er det ikke netop denne udnyttelse af erfaringerne, der har ført til, at samme menneskehed i dag i stor udstrækning gennem dens teknik og kemi behersker elementerne? - Og er vi ikke, som allerede før berørt, vidne til store anstrengelser hos de ledende verdenspolitikere for at få etableret et verdensforbund? - Og tror man ikke, at disse anstrengelser eller den energi, der i dag udfoldes for at skabe et virkeligt fredens instrument, igennem en fælles statsmæssig overhøjhed i verden vil være baseret på undgåelse af de ufuldkommenheder, der bragte det første folkenes forbund til at strande? - Har menneskene ikke netop siden da oplevet, hvor uundværligt et sådant folkeforbund er, eller hvor umuligt det vil være at få fred i verden, sålænge der ikke findes et retsvæsen for stater? - Sålænge staterne består af individer, der ikke kan holdes indenfor naturlig moralitet eller humant samliv uden igennem et politi- og retsvæsen, vil det være ligeså umuligt for staterne eller nationerne at leve i normalt eller humanistisk samliv uden igennem et retsvæsen eller en øvrighed. Hvordan skulle dette vel gå til? - Hvorfor skulle en stats individer eller indbyggere udvise en humanistisk moral overfor fremmede stater og deres indbyggere uden igennem en øvrighed, når de ikke engang kan udvise nævnte moralitet overfor medvæsenerne eller medindbyggerne i deres eget land uden igennem et juridisk retsvæsen? -

Forrige

Næste