Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1521

1521. Og det ville naturligvis vare meget længe, inden en virkelig verdensøvrighed ville blive stabiliseret, hvis ikke den dyriske mentalitet netop affødte større og større raffinementer på det dræbende princips område. Menneskenes evne til at myrde og lemlæste, ødelægge og nedbryde al jordmenneskelig kunnen er jo nået frem til et sådant genialt omfang, at krig bliver mere og mere umulig som en metode eller vej til at opnå praktiske fordele. De kæmpende parter er nu så intelligensmæssigt jævnbyrdige, at ingen af dem kan overrumple hinanden. Har den ene part fået evne til at lancere et nyt såkaldt "hemmeligt våben" med frygtelige virkninger, har den anden part imidlertid et i mange tilfælde endnu mere raffineret effektivt "hemmeligt våben" eller dødsmiddel parat til at "straffe" og bremse den anden parts såkaldte "overskridelse af folkeretten". At denne udvikling af "hemmelige våben", dødsmaskiner eller dødsredskaber vil fortsætte, indtil et sådant stadium er nået, at intet som helst forsvar er muligt, idet forsvar såvel som angreb i lige grad bliver et hundrede procents angreb på den jord, på de livsmuligheder, på de terræner eller naturområder, der er en lige stor livsbetingelse for begge parter, er uundgåeligt, idet krigsparter absolut kun kan ændre bevidsthedsindstilling igennem selvoplevelsens eller erfaringens vej. Kun igennem virkningerne af deres egen udløste krigsenergi kan de komme til at opdage tåbeligheden i denne energis anvendelse i "fredens" eller den totale lykkes skabelse, de i deres bevidsthedsdyb sukker og stønner efter. Begge parter vil opdage, at deres evne til udløsning af krig nu er nået til sådanne dimensioner, at absolut ingen part mere kan blive virkelig overlegen "sejrherre". Efter en krig baseret på de raffinementer, man nu er i stand til at manifestere, ikke mindst i kraft af atombomben, bliver parterne, hvis de overhovedet kan overleve den, bare at ligne ved et par dødsrallende eller lemlæstede individer, der på kunstige lemmer humper rundt i den ørken af ruiner af de kunstværker, byer og kulturgoder, de som civiliserede kulturstater engang repræsenterede.

Forrige

Næste