En opdagelse, der viser, hvad der betinger "dyret" og "dyreriget" og det virkelige "menneske" og "menneskeriget", og hvad der forhindrer en "varig fred"
1518. Og ligesom selvtægtens eller den stærkeres ret ikke kunne blive ved med at være fuldkommen moral indenfor nationernes enkelte individer, således kan selvtægtens eller den stærkeres ret heller ikke blive ved med at være fordelagtig moral for nationerne eller staterne indbyrdes.Udviklingen vil føre med sig, at menneskene vil råbe efter en højere retfærdighed eller moral end den, der passer for dyrene, den stærkeres egoistiske selvtægt.De vil råbe efter virkelig retfærdighed, nemlig den, at magt og retfærdighed bliver til en uadskillelig enhed.De vil opdage, at et væsen, i hvem magt og retfærdighed ikke er blevet til en udelelig enhed, ikke er et virkeligt eller fuldkomment "menneske", men derimod endnu er et "dyr".Og med denne opdagelse vil det ikke være langt fra at opdage, at et folk eller en nation, hvis forhold til andre nationer eller folk ikke udgør den samme uadskillelige enhed af retfærdighed og magt, der i virkeligheden igen er det samme som "næstekærlighed", ikke er et "menneskerige", men et "dyrerige".At der ikke kan blive en "varig fred" indenfor et "dyrerige", hvor livsbetingelsen er dette, "hellere at tage end at give", og hvor en evig kamp for beskyttelse imod dette princips udfoldelse fra den magtoverlegne næstes side er en livsbetingelse, er naturligvis selvfølgeligt for den udviklede iagttager.
Tilbage til forsiden
Forrige