Hvad der er den største hindring for dannelsen af en verdensøvrighed
1517. Men for at dette politi- eller retsvæsen kan komme i stand, må de, der i dag sidder inde med den største magt, jo afgive denne magt til nævnte retsvæsen.Og verden er da også kommet så langt frem i udvikling og opfyldelse af den guddommelige skabelsesplan, at der i virkeligheden ikke mere er en hundrede procents uvilje mellem staterne til afgivelse af denne magt.Men når det alligevel er så vanskeligt at få et verdenspoliti etableret, skyldes det udelukkende besværligheden ved at få dannet en overenskomst imellem staterne indbyrdes, der kan være solid nok til at kunne give hver stat den beskyttelse, der kan erstatte eller overflødiggøre den selvbeskyttelse, de ved deres militær, flåde og hær selv har kunnet opretholde, men som de må give afkald på til fordel for en verdensøvrighed i tilfælde af en sådans tilblivelse eller skabelse.Man forstår således her let den store vanskelighed, det må være for en selvherskende stormagt pludseligt at skulle afgive sin diktatoriske myndighed og magt.Det er ikke så meget angsten for militære eller røveriske overfald eller ekspansionslyst fra andre staters side, de frygter, thi en sådan er jo udelukket i tilfælde af en verdensøvrighed, som det er frygten for at miste nogle af de store fordele på andre staters bekostning, de i kraft af deres overlegne magt har kunnet opretholde.I tilfælde af at skulle overgive magten til en verdensøvrighed, vil de jo ikke være sikker på, at en sådan, når denne får tilstrækkelig magt, vil acceptere opretholdelsen af sådanne fordele, tværtimod, den vil jo ikke kunne opfylde sit formål uden ved at skabe lige ret for alle.Den kan jo ikke som retsbeskyttelse bestå som en partisk institution.Stormagten kan derved risikere store for den selv ufordelagtige ændringer i både dens landegrænser og i forholdet til udnyttelsen af dens undergivne erobrede folk eller vasalstater.Hvis der findes forhold, som verdensøvrigheden finder uretfærdige, vil den naturligvis ændre disse forhold.Hvis der er undertrykte folk, det vil være retfærdigt at gøre til selvstændige folk, vil verdenspolitiet naturligvis ikke tøve med at bringe denne retfærdighed til at ske fyldest.At dette ikke er i den pågældende stormagts favør, bliver jo indlysende.Men idet, den har afgivet sin magt til nævnte politi- eller retsvæsen, står den jo magtesløs overfor en sådan ændring på lignende måde som en forbryder, hvis handlinger er blevet opdaget og bremset af politiet.At det er denne kalamitet, der dybest set ligger til grund for vanskelighederne ved dannelsen af en verdensøvrighed eller et folkeforbund, er forlængst blevet til kendsgerning for den udviklede bevidsthedsforsker.At de pågældende stormagter i deres syn på sagen naturligvis ikke opfatter situationen under de samme begreber, som vi her har gjort gældende, men derimod vil udtrykke en sådan retmæssig indgriben i deres fordele som "uretfærdighed", er naturligvis givet.Stormagternes frygt for at miste fordele og ulysten til at afgive noget af sin magt til fordel for andre er således den største fundamentale hindring for dannelsen af en verdensøvrighed.At denne hindrings fjernelse derfor mere er et udviklingsspørgsmål, end det er et diktatorisk magtspørgsmål, bliver mere og mere til en åbenlys kendsgerning.
Tilbage til forsiden
Forrige