Livets Bog, bind 4
Da den demokratiske regeringsform befordres af flertallets fællesønske, kan den kun hæmmes af en udenforstående "stormagt"
1513. Idet alle et samfunds medlemmer får medbestemmelsesret i statsstyrelsen, får de derved adgang til at influere på denne med deres ønsker eller begær, deres ros eller dadel. Ethvert individ har således i "demokratiet" en vis grad af ændrende indflydelse på regeringen, der jo udelukkende kun er funderet i kraft af samfundsindividernes flertals fællesønske. På samme måde får enhver lov, enhver detalje i statsstyrelsens struktur ligeledes kun stadfæstelse og autoritet igennem flertallets fællesønske. Men da regeringen såvel som dens magt og myndighed bestemmes af flertallets fællesønske, vil alt, hvad der kan opstå og udgøre dette ønske, således blive gennemført i samfundet; for såvidt det ikke er foreteelser, et andet og større statssamfund eller en udenforstående såkaldt "stormagt" i kraft af sin magtoverlegenhed diktatorisk, direkte eller indirekte forbyder.