Livets Bog, bind 4
Hvorledes diktaturet affødte demokratiet
1512. At alle disse bitre erfaringer efterhånden må forandre jordmenneskenes mentalitet og i deres bevidsthed skabe en længsel efter fuldkomnere samfundsforhold og en lettere form for levestandard er naturligvis selvfølgeligt. At samfundet efterhånden finder ind til årsagerne til dets ulykkelige tilværelse og opdager, at den herved indvundne kundskab ikke er i diktaturets favør, er naturligvis ligeså selvfølgeligt. Der vokser således i væsenerne en antipati imod al diktatorisk undertrykkelse eller førerskab. Der opstår i individerne tendens til at ville være medbestemmende. Dette begyndende medbestemmelsesbegær er begyndelsen til en samfundsform, der er diktaturets diametrale modsætning, nemlig den i det fjerde kapitel af "Livets Bog" under begrebet "demokrati" skildrede tilstand. Forskellen på "diktatur" og "demokrati" bliver altså den, at medens flokken under "diktaturet" kun regeres af en diktator, en fører eller en person, der uindskrænket sidder inde med al magten, regeres flokken under "demokratiet" af alle flokkens enkelte individer. Alle normale lovlydige individer har stemmeret og er igennem denne ret medbestemmende i statsstyrelsen. At denne styrelse igennem denne form for regering bliver langt mere følsom eller levende end igennem "diktaturet" er indlysende. Igennem det fuldkomne hundrede procents "demokrati" åbnes der lige ret for alle, hvilket et diktatur ikke kan give, thi hvis diktatoren skulle give en sådan ret til alle, var han ikke længere diktator eller selvhersker, idet han dermed havde gjort sine undersåtter medbestemmende. Og undersåtternes medbestemmelse i statsstyrelsen er jo netop det samme som "demokrati".