Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1507

1507. Men dette betyder naturligvis ikke, at "diktatorprincippet", fortidens regeringsform eller det dyriske magtprincip helt er forsvundet fra jordmenneskenes mentale terræner. Tværtimod, har vi ikke lige oplevet inkarnationen af individer, der grundet på et ligefrem sygeligt magtbegær med voldspropaganda, løgn, tortur og mord fik held til at vække alle endnu uudlevede slavetendenser i individerne til live og i kraft af dette gøre dem til underdanigt krybende, viljeløse mentale automater for deres magtsyge eller sadistiske selvherskertilbøjelighed. Og kom ikke et sådant væsen for en liden stund ligefrem til næsten at beherske eller båndlægge den ganske jord med kampen imod diktaturet? - Og blev det ikke ligeså overdådigt stadfæstet eller dokumenteret, at diktatur eller selvherskersystemet i dag er ligeså umulig en regeringsform indenfor den samlede jordmenneskehed, som det netop i oldtidens Ægypten og andre orientalske riger med indviede konger var en velsignelse. Måtte ikke denne verdens største diktator, besidderen af sin samtids allerstørste uovertrumfede mordmaskineri, drabsteknik og propagandasystem, hvilket her vil sige: sandhedscamouflage eller virkelighedsforvrængning i egen favør, en stab af tilbedere og håndlangere, samt et folk på mange millioner mennesker bag sig, ynkeligt flygte fra krigsforbryderskafottet ad selvmorderens sorte bagdør? - Og vil det ikke bevirke jordmenneskehedens tab af førlighed gennem mange år at komme over den ødelæggelse, ruin og invaliditet og det kultursammenbrud, det kostede den samlede jordmenneskehed at overvinde den sabotage på liv og udvikling, på kultur og humanitet, som de dæmoniske diktatorkræfter, inkarneret i magtsyge væsener, havde iværksat, og som i virkeligheden blev manifestationen eller opfyldelsen af den fra Bibelen bebudede "sidste tiders dommedag". Hertil kommer så yderligere den renæssance af hævnpsykose, gengældelsestrang eller det dødsstrafbegær camoufleret som "retfærdighed" og "udrensning", der endnu raser hen gennem jordmenneskehedens mentalitet. Og udviser ikke dette dødsstrafbegær og denne "udrensning", hvilket jo kun er en camoufleret mental tortering i form af fradømmelse af almen tillid, udelukkelse fra enhver arbejdsplads eller ethvert hæderligt arbejde og dermed fra adgangen til det daglige brød, at disse "retfærdighedsudøvere" eller "udrensere" ikke er så højt hævet over den uindviede diktators udslettelsesbegær af anderledes tænkende, som de i fredstid eventuelt kan se ud til at være. Det vil derfor her være meget om at gøre at huske på, at kun "den, der er ren, kan kaste den første sten".

Forrige

Næste