1505. Staternes mentalitet er jo det sidste, der bliver færdigt i den store forvandlingsproces fra "dyr" til "menneske". Enhver stat eller nation repræsenterer en gruppe nationalt beslægtede, men ellers forskellige individer. Statens samlede mentalitet, moral og graden af humanitet vil altså kun kunne udgøres af nævnte gruppes mentalt set forskelligt indstillede individers "fællesbevidsthed". En sådan "fællesbevidsthed" er igen det samme som det, vi her i "Livets Bog" også udtrykker som "flokbevidsthed" eller "folkeånd". Enhver nationalitet udtrykker igennem individerne sin egen særlige "flokbevidsthed" eller "folkeånd". Ja, denne "folkeånd" er, for de ældre nationers eller staters vedkommende endog så stærk, at den rent kropsligt eller animalsk præger de enkelte individer, således at man ligefrem i deres ansigter kan læse deres nationalitet. En fuldblods "dansker" vil således i sit ansigt være præget af den "danske" folkeånd, medens en fuldblods "svensker" i tilsvarende grad vil være præget af den "svenske" og en "nordmand" af den "norske" folkeånd, skønt alle tilhører den samme race.
      Ligesom de enkelte individer repræsenterer højst forskellige udviklingstrin og den heraf følgende tilsvarende højst forskellige moralske eller humane indstilling, således repræsenterer nationerne eller staterne også en højst forskellig "folkeånd" eller "flokbevidsthed". Nogle nationer har en højt udviklet "folkeånd", medens andre kun repræsenterer en temmelig primitiv "fællesbevidsthed" eller "folkeånd". Men dette betyder naturligvis ikke, at der indenfor samme primitive nationer ikke skulle findes enkelte fremragende eller højtudviklede individer, ligesom man naturligvis også kan finde primitive eller mindre udviklede væsener indenfor nationer med en meget højt udviklet "folkeånd". "Folkeåndens" eller "flokbevidsthedens" karakter eller moralske trin udgøres jo af det mentale ligevægtspunkt mellem statens eller nationens intellektuelle og uintellektuelle individer. Da de virkeligt intellektuelle som regel endnu kun udgør en meget lille brøkdel af statens samlede individantal, medens de uintellektuelle og primitive udgør den øvrige del af nævnte individantal og således udgør majoriteten og med deres stemmeret er medbestemmende i statens styrelse og ansigt udadtil overfor omverdenen eller andre nationer, er det klart, at "flokbevidstheden" eller statens "folkeånd" udadtil såvel som indadtil kun kan blive præget af primitivitet eller uintellektualitet i samme grad, som statens uintellektuelle individer er i flertal, og af intellektualitet og kultur i samme grad som dens intellektuelle individer er i flertal. At man i denne demokratiske styreform, som jo er fremtidens løsen, er klar over dette, bliver til kendsgerning igennem den kolossale energi, man udfolder med hensyn til at bygge skoler og læreanstalter og herigennem skabe undervisning og oplysning for almenheden. Og takket være denne indsigt, vil fremtidens "flokbevidsthed" komme til at ligge betydeligt højere både intellektuelt og kulturelt set, end den gør i dag, hvor det endnu i udstrakt grad er primitivitetens majoritet, der sidder i regeringens højsæde. Ikke således at forstå, at regeringsmedlemmerne, ministre og præsidenter er primitive og ukultiverede væsener, tværtimod, men de er bundet af den "flokbevidsthed", der har valgt dem. De udgør nærmest et kompromis mellem de intellektuelle og de uintellektuelle. Og da de uintellektuelle i kraft af deres majoritet er den stærkeste magtfaktor bag regeringsmedlemmerne, kan disse kun mildne primitivitetens magt og bestemmelsesret i statens anliggender i samme grad, som de med deres intellektualitet er i stand til at påvirke og overbevise den uintellektuelle magtgruppe i intellektualitetens favør. Den uintellektuelle magtgruppe bliver således i dominerende grad flokkens ansigt udadtil. Og således går det til, at flokbevidstheden som regel virker mere primitiv og uintellektuel end de enkelte af dens intellektuelle individer.