1451. En "varig fred" er intet mindre end "himmeriges rige". At få en "varig fred" på anden måde end igennem den "næstekærlighed", der netop er fundamentet for dette rige, er absolut umuligt. Kun "næstekærligheden" kan garantere en freds varighed. Og vi har da også set, at hele jordmenneskehedens åndelige vækst netop går i retning af at udvikle nævnte form for kærlighed. Denne kærlighed er allerede i årtusinder forkyndt af menneskehedens største og mest udviklede førere, profeter og verdensgenløsere som den absolutte betingelse for, at der kan blive virkelig fred og harmoni i verden. Og vi har jo lige her i "Livets Bog" set, at hele universet afslørede, at "næstekærligheden" er den eneste absolutte totalopfyldelse af verdensplanens guddommelige love, medens det modsatte, hvilket altså vil sige: "ukærligheden", er totalovertrædelsen og undermineringen af alt, hvad der i denne guddommelige plan er skabt til at betinge kulminationen af den allerhøjeste viden og dermed den fuldkomneste og mest omfattende form for oplevelse af kontrasten til "døden". "Ukærligheden" er således "dødens" fundament, medens "kærligheden" er "livets". Det er meget nødvendigt for læseren at gøre sig disse ting begribelige, for at han dermed kan overvinde noget af den intolerance eller uvilje, han eventuelt vil føle, når de kosmiske analyser nu begynder at afsløre, at "hankøns-" og "hunkønsprincippet" ikke er nogen fyldestgørende organisk struktur for skabelsen af den højeste lykke, den højeste viden og dermed den allerhøjeste fornemmelse eller oplevelse af livet, men derimod kun udgør "dødens" organer.